Controller til regnskabsudvikling i it-organisation med fokus på kvalitetssikring og procesoptimering

dato

Vil du være med til at kvalitetssikre, standardisere og udvikle regnskabsområdet i en af statens største og mest komplekse it-organisationer? Bliver du motiveret af at forstå forretningens behov, så du kan controlle og vejlede effektivt om regnskabsregler og skabe fremdrift i opgaveløsningen? Så er du måske vores nye kollega i en stilling, som du kan være med til at præge. Du behøver ikke kende arbejdsområdet på forhånd, da du vil blive grundigt onboardet.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-systemportefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre opgaver, store projekter til en række store programmer i milliardklassen.

En spændende og udfordrende stilling, som du selv kan sætte dit præg på
Kontoret Regnskab består af 10 medarbejdere, en souschef og en kontorchef. Vi har en ambitiøs målsætning, der gennem en professionel og serviceminded tilgang søger at sikre et retvisende regnskab, optimere processer og generelt gøre det nemt for forretningen at gøre det rigtigt. Vi har et velfungerende regnskabsområde, der er en afgørende forudsætning for at kunne videreudvikle det samlede økonomiområde i styrelsen.

I vores daglige drift har vi fokus på styrelsens store it-udviklingsanlæg i form af finansiel controlling, regnskabsmæssig rapportering og efterlevelse af regnskabsreglerne. Vi har løbende udviklingstiltag i gang og har en bred samarbejdsflade med kontorer på tværs af styrelsen, samt Skatte- og Vækstministeriets departement og ikke mindst Rigsrevisionen.

Som en del af Regnskabskontoret kommer du til at deltage i:

  • udarbejdelse og kvalitetssikring af periode- og årsafslutning, herunder afstemninger
  • finansiel controlling og finansiel risikostyring
  • formidling af regler og regnskabspraksis
  • vedligeholdelse og udvikling af processer og forretningsgange, evt. projektledelse
  • igangværende overgang fra SAP til Navision Stat og til de fælles digitale løsninger i Staten (FDL).
Hvem er du?
Du har en relevant uddannelse inden for bogholderi, controlling, regnskab eller proceshåndtering, og du er måske nyuddannet eller har nogle års erfaring.

Vi anvender i dag SAP Intern som økonomisystem, og størstedelen af vores øvrige arbejde foregår i Excel og BI værktøjer. Skatteforvaltningen er i færd med at overgå til de fælles statslige løsninger og dermed Navision Stat over de næste 2-3 år. Vores datamængder er store, og det vil derfor være en fordel, hvis du har interesse for og erfaring med dette.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • evne til at formidle og rådgive om anvendelse af korrekt regnskabspraksis
  • lyst til at tage et selvstændigt ansvar, og sikre at vi i fællesskab kommer i mål med opgaverne
  • en struktureret tilgang til dine opgaver og fokus på den væsentlige detalje
  • serviceminded tilgang og er god til at skabe samarbejdsrelationer
Udvikling, høj faglighed og godt arbejdsmiljø
Du bliver en del af regnskabskontoret, hvor vi kan tilbyde dig et spændende og udviklende job. Du får engagerede og kompetente kollegaer, hvor stemningen bærer præg af god faglig sparring, uformel omgangstone, gode samarbejdsmuligheder på tværs af organisationen og en teamstruktur, hvor man får individuelt ansvar, men sikrer opgaveløsning og læring i fællesskab.

Arbejdet i regnskabskontoret er omskifteligt over kalenderåret, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo. Det stiller krav til fleksibilitet – både til den enkelte medarbejder og kontoret som helhed. Fleksibiliteten går begge veje, så der også er god plads til familie- og fritidsliv.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 7. september 2026. Samtaler afholdes løbende med henblik på ansættelse snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Regnskab Jakob Kamp på 72 37 20 59 eller mail.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6fc8d9cf-0cc5-4f13-95d5-04ff54151887

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler