CBS søger afdelingsleder/bygningschef til at lede facility management og byggeri i Campus Services

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at vedligeholde og udvikle CBS’ unikke campus på Frederiksberg og Amager? Vil du være med til at udvikle campus og være ansvarlig for en række større renoveringsopgaver med budget på mere end 100 mio. kr.? Har du rigtig god forståelse for kompleksiteten i rollen som bygningschef, og kan du indtænke den grønne omstilling i vores projekter? Har du lyst til at skabe de bedste rammer for uddannelse og forskning på CBS som lederen, der motiverer og tager dialogen på alle niveauer?

Så bør du søge stillingen som leder for CBS’ Afdeling for Ejendomme og Arealer.

Som afdelingsleder er din primære opgave at tage vare på CBS’ portefølje af bygninger og udearealer både som ansvarlig for den daglige drift og med blik på gennemførelse af en omfattende renoveringsplan og et antal større projekter.

Porteføljen omfatter ca. 138.000 m2 fordelt på flere campusområder i Frederiksberg Kommune. Vi har rigtig mange spændende bygninger ligeligt fordelt imellem bygninger, vi ejer, og bygninger, vi lejer. På campus har ca. 20.000 studerende og ca. 1.600 kolleger deres daglige gang.

Du får ansvaret for en stor del af driften (FM-kontrakter, vedligehold og større projekter), alle bygge- og udviklingsprojekter samt kontrakt- og økonomistyring. Afdelingens budget (løbende drift og projekter) er i 2024 ca. 125 mio. kr., ekskl. løn, husleje mv.

Du bliver daglig leder af afdelingen, der består af 15 dygtige og engagerede medarbejdere. Afdelingen er en bestiller- og bygherreorganisation og har medarbejdere med mange forskellige uddannelsesbaggrunde og roller, men med tværgående ansvarsområder. Du indgår i Campus Services’ ledergruppe, hvor der er et fælles fokus på kvalitet og udvikling. Her er forventningen, at du bidrager entusiastisk og med inddragelse af din viden og tilgang. Afdelingen har af historiske grunde en meget bred opgaveportefølje, hvorfor der skal arbejdes med teamstruktur, datadisciplin og ikke mindst fastholdelse af det gode arbejdsmiljø. Campuschefen er ligeledes nytiltrådt, og sammen vil I lægge rammerne for det fremtidige arbejde i afdelingen.

CBS er som statslig, selvejende institution underlagt regler for udbud og tilbudsindhentning, hvilket er en vigtig ramme for designet af opgaver, processer og aftaler. Det er derfor en af dine væsentlige opgaver at medvirke til at sikre en god og professionel compliance i samarbejde med økonomifunktionen og jurister. Det gælder både for de konkrete opgaver og for den nytænkning af udbudsformer/rammeaftaler, vi ser ind i.

CBS har flere store projekter på vej, og dertil kommer ombygning i eksisterende ejendomme. Samtidig står CBS foran en fremtidig mulig større udvidelse i form af nye bygninger midt på Frederiksberg. Du bliver således mødt af en udviklende og spændende opgave omkring udvikling af campus. Dette foregår i en tæt dialog med campuschefen samt med CBS’ direktion og bestyrelse, hvor du har ansvaret for at sikre den løbede information og for professionelle og velunderbyggede beslutningsoplæg.

Vi tilbyder en arbejdsplads, der er kendetegnet ved:

  • Godt team-orienteret samvær og samarbejde med plads til forskellighed
  • Et solidt internationalt miljø
  • En høj grad af udviklingsorientering
  • Netværksdannelse på tværs af hele organisationen på CBS

Arbejdsopgaverne vil omfatte:
  • Afdelings- og personaleledelse med reference til campuschefen
  • Programstyring og overordnet ledelse af campusporteføljen og større byggesager
  • Programstyring af ambitiøs renoveringsplan
  • Overordnet ansvar for bygningernes driftsmæssige og fysiske forhold
  • Udvikling og implementering af afdelingens processer og systemer i relation til drift, projekter, kontraktstyring og programmer

Vi vægter, at du har følgende kvalifikationer:
  • Relevant akademisk uddannelsesbaggrund (ingeniør, arkitekt, økonom eller lign.) med relevant erfaring
  • Erfaring med ledelse og motivation af medarbejdere og forandringsprocesser
  • Erfaring fra større byggeprojekter, evt. fra bygherrerollen
  • Erfaring med projektledelse, facility management og økonomistyring
  • Kommunikerer sikkert både skriftligt og mundtligt ift. organisation, eksterne aktører, direktion og bestyrelse – på dansk og engelsk
  • Kan begå dig på mange niveauer i et politisk miljø
  • En nærværende, nysgerrig og inddragende ledelsesstil, der inviterer til og understøtter afdelingens samarbejde
  • Forståelse for økonomi, så vi altid sikrer, at vi bruger vores midler bedst muligt

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant faglig organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Det forventede lønniveau er ca. 700.000 kr. årligt, dertil pension. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale. Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være på Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til campuschef Jacob U. Sachse på tlf. 4185 2250, e-mail js.cs@cbs.dk eller stabschef Iben Dindler tlf. 3815 3711, e-mail id.cs@cbs.dk
Derudover forventer vi, at du som interesseret kandidat orienterer dig på CBS’ hjemmeside www.cbs.dk

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er søndag d. 7. april 2024, og 1. runde samtaler vil blive afholdt fredag d. 19. april 2024. Mellem 1. og 2. runde afholdes et testforløb, og der vil blive udleveret en case til drøftelse ved en eventuel 2. samtale.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket ”søg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen og vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 07-04-2024

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020388

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet