CBS HR søger en selvstændig HR konsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med HR-administration på et dynamisk og internationalt orienteret universitet? Motiveres du af at rådgive og administrere inden for rammerne af faste procedurer, arbejdsgange og regelsæt? Så kan vi tilbyde dig et lærerigt job i et miljø med gode kolleger, hvor vi i fællesskab løser de daglige opgaver og udfordringer.

Stillingens indhold

Du vil som en del af HR Admin & Payroll hvor vi er ca. 24 kollegaer, som varetage opgaver inden for klassisk HR- og personaleadministration og løn. Opgaverne i denne stilling vil blandt andet være:

  • rådgivning og personaleadministration - særligt rettet mod udenlandske medarbejdere på CBS og danske medarbejdere, der arbejder for CBS i udlandet.
  • on-boarding af udenlandske medarbejdere, arbejdstilladelser, udstationering, social sikring, skat samt diverse faglige workshops og sociale aktiviteter for de internationale medarbejdere
  • sikre dokumentation i forbindelse med ansættelser og forlængelser mv. og ajourføre HR-systemerne og personalemapper
  • besvare mails og telefonopkald fra organisationen, ansøgere m.fl.
  • løse diverse ad hoc-opgaver på tværs i HR-afdelingen

Du vil få en bred berøringsflade med både ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter.

Om dig

Som person trives du med at rådgive ledere i HR-relaterede spørgsmål og også med at lave de drifts- og rutineopgaver, der følger med.

Derudover forventer vi, at du:
  • har lyst til at være med til at drive og udvikle HR-arbejdet på CBS med et stærkt internationalt fokus – særligt indenfor personaleadministration, administrativ procesudvikling og personalejura
  • har praktisk erfaring med personaleadministration og ledelsesrådgivning i den offentlige sektor - og meget gerne på det internationale HR-område i uddannelsessektoren
  • kan arbejde selvstændigt
  • er handlekraftig og kan overholde deadlines
  • er stærk i skriftlig og mundtlig formidling på dansk og engelsk
  • er god til at prioritere, koordinere og planlægge dine arbejdsopgaver
  • er god til IT og har god forståelse for, hvordan data skabes og bruges på tværs af organisationen.

HR på CBS

Vi dækker HR-området bredt fra klassisk personaleadministration og personalejuridisk rådgivning til HR udviklingsaktiviteter som kompetence- og ledelsesudvikling, hvor vi servicerer CBS’ ledelse og medarbejdere.

Dine nye kolleger er vant til at arbejde selvstændigt men med et stort fokus på samarbejde og videndeling. Vores kultur bærer præg af stor faglig diskussionslyst, engagement, åbenhed, en uformel tone og et godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen.

Dit arbejdssted bliver Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg.

Tiltrædelse 1. marts 2024.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Unold, tlf: 2479 4335 eller via cu.hr@cbs.dk.

Samtaler forventes afholdt løbende.

Der er ansøgningsfrist den 25. januar 2024.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 25-01-2024

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973622

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet