BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær som gruppeleder med til at skabe forudsætningerne for, at dine medarbejdere kan skabe byggeprojekter i verdensklasse.
Er du god til at motivere og begejstre dine medarbejdere? Kan du lede og forløse fagligheden hos mange forskellige typer af mennesker og fagligheder og samtidig facilitere samarbejdet på tværs af disse i en kompleks og travl hverdag?
Har du ledelseserfaring fra byggebranchen? Og er du en teamplayer, der i tæt samarbejde med resten af ledelsesteamet kan bidrage til et konstruktivt og trygt arbejdsmiljø? Så er du et godt bud på en af vores nye gruppeledere hos Københavns Universitets Campus Byggeri.
Lige nu søger vi nemlig to gruppeledere, der skal stå for den daglige ledelse af vores to grupper, der varetager henholdsvis drifts-, vedligeholdelses-, og ombygningsprojekter samt projektgruppen for de store byggesager og fagområder på tværs af projekterne.
Generelt om stillingerne
Som gruppeleder i Campus Byggeri (CB), der er Københavns Universitets (KU) bygherreenhed, får du det personalemæssige ansvar for en masse fagligt superdygtige, erfarne og engagerede medarbejdere.
I Campus Byggeri vil du indgå i en engageret og ambitiøs ledergruppe, der brænder for, i fællesskab, at drive en professionel bygherreorganisation med højt til loftet, høj faglighed, trivsel og et godt arbejdsklima og som støtter hinanden igennem tæt samarbejde og løbende sparring.
Vi har stort fokus på ledelse og i rollen som gruppeleder, forventes det, at du evner både at gå forrest og tydeliggøre ledergruppens strategiske pejlemærker og samtidig formår at skabe psykologisk tryghed, nærhed, motivation og engagement hos den enkelte medarbejder i hverdagen.
Det forventes ligeledes, at du som gruppeleder kan være med til at skabe/fastholde en samarbejdskultur, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at forløse deres særlige kompetencer og personlige engagement og samtidig kan skabe flow og synergi i samarbejdet både internt i gruppen, på tværs af grupperne i Campus Byggeri og i samarbejdet med vores mange samarbejdspartnere.
Desuden skal du som gruppeleder være god til at navigere i en politisk styret organisation med et komplekst interessentlandskab og sikre gode relationer med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Begge gruppeledere bliver en del af Campus Byggeris ledelse og refererer direkte til byggechefen.
De to gruppelederstillinger minder om hinanden, og det er en fordel, hvis man kan se sig selv i begge. Ud over den ledelsesmæssige rolle, der er ens for de to gruppelederstillinger, er stillingerne kendetegnet ved følgende ansvarsområder:
Gruppeleder for drifts-, vedligeholdelses-, og ombygningsprojekter
- Personaleansvarlig og faglig sparringspartner for 10-15 engagerede medarbejdere, der hovedsagelig har tunge byggefaglige baggrunde.
- Det overordnede ansvar for gruppens projektportefølje for et eller flere af KU’s driftsområder. Projektporteføljen omfatter især vedligeholdelsesprojekter - en række større eller mindre projekter, som typisk udføres i tæt samarbejde med driften, brugerne og andre relevante interne og eksterne interessenter.
- Personaleansvarlig og faglig sparringspartner for en gruppe engagerede medarbejdere med meget forskellige uddannelsesmæssige og faglige baggrunde
- I gruppen indgår medarbejdere med forskellige ansvarsområder på de store byggeprojekter herunder f.eks. projektledere, assisterende projektledere og programassistenter. Herudover indgår medarbejdere med ansvar for udvikling af tværgående fagområder som commissioning og bæredygtigt byggeri.
Vi tænker, det vil være et stort plus, hvis du har flere af følgende kompetencer og erfaringer:
- Du er en stærk ledelsesprofil, der kan motivere og støtte dine medarbejdere.
- Du mestrer relations skabende ledelse og er god til at skabe følelsen af inklusion, nærhed og psykologisk tryghed i dine relationer.
- Du har indgående erfaring med projektledelse fra en projektorganisation.
- Du har erfaring med personaleledelse og ledelse af forandringer, meget gerne fra en stor organisation eller det offentlige.
- Du har bygherreerfaring og har derigennem et indgående kendskab til processerne, arbejdsgangene samt ”byggesproget”.
- Du er klar og præcis i din kommunikation både mundtlig og skriftligt.
- Du er exceptionel god til interessenthåndtering og til at bevæge dig i en storpolitisk organisation, der befinder sig i et politisk broget landskab med mange interessenter og mange forskellige fagligheder.
- Du er nysgerrig og har lyst til at indgå aktivt i både den faglige og kollegiale hverdag og videre udvikling i Campus Byggeri.
Om os
Campus Byggeri indgår i Københavns Universitets samlede Campus Service som er placeret i KU’s fællesadministration. I Campus Service har vi ansvaret for at udvikle, drifte og vedligeholde universitetets bygninger og tekniske anlæg. Campus Service varetager altid brugernes og driftens interesser - nogle gange som bygherre og andre gange i samarbejde med eksterne eller statens bygherrer.
Københavns Universitet har til huse på en række campusområder i København og enkelte lokationer uden for byen - i en meget forskelligartet bygningsmasse som tilsammen udgør ca. 1 mio. m2, og som med både gamle og nye bygninger er med til at øge kompleksiteten i projekterne.
De kommende år kommer bæredygtighed til at være et væsentligt parameter, der kommer til at forme udviklingen af Københavns Universitet fremover - herunder også i byggeprojekterne.
Københavns Universitet er fremfor alt en stor og levende organisation med mange engagerede kolleger, forskere og studerende.
Løn & ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og cirkulære om overenskomst for akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse eller efter anden relevant overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse snarest og gerne senest den 1. oktober 2023.
Ansøgningsfristen er den 14. august 2023. Åbn linket "Søg stillingen", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter materiale. Der holdes løbende ansættelsessamtaler.
I forbindelse med samtalerne kan indgå test (f.eks. personlighedstest).
Stillingerne er organisatorisk forankret i Campus Service (CAS) på Københavns Universitet (KU) i sektionen Campus Byggeri (CB). Dit arbejdssted vil formelt være i Fiolstræde 1, 1171 København K, og i praksis vil du ofte arbejde på de forskellige campusområder på Københavns Universitet.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Byggechef Markus Lampe på tlf. 35 33 42 02.
https://www.ku.dk/
https://om.ku.dk/organisation/administration/cas
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KU - FA - Kbh K, Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159711&DepartmentId=19019&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878779