Business Analyst med interesse for Analytics og Cloud til udvikling af fremtidens Azure dataplatform

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle fremtidens Azure baserede analytiske dataplatform, som skal understøtte Skatteforvaltningens strategiske udvikling af analytics-området? Så har vi brug for dig!

Hvad vil vi med den analytiske dataplatform?
Vores vision er at tilbyde hele Skatteforvaltningen en skalerbar, sikker og fleksibel dataplatform, der kan understøtte brugere af platformen i behovet for selvstændigt at kunne udvikle Data Warehouse, Business Intelligence og Machine learning løsninger. Vi har i udviklingen af platformen fokus på brugeroplevelsen og værdien af platformen fra et brugerperspektiv. Vi arbejder derfor tæt sammen med vores brugere. Vi har prioriteret automatiseringer, som giver brugere en hurtigere adgang til data. Vi implementerer værktøjer, som skal hjælpe brugere med at forbedre datakvaliteten og højne kvaliteten af de produkter, som brugerne udvikler.

Om stillingen
Vi søger en nysgerrig, selvstændig og udadvendt kollega, som har stærke egenskaber inden for formidling.

Arbejdet med at udvikle, drifte og vedligeholde vores dataplatform foregår i flere udviklingsteams. Udviklingsteamsene har en stor faglig diversitet, som blandt andet tæller DevOps Engineers, arkitekter, Data Engineers og Product Owners. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen af platformen, i særlig grad platformens Product Manager. Platformen arbejder agilt inden for rammeværket SAFe, og du vil derfor indgå i de arbejdsmetoder, som anvendes i SAFe.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte.

  • At beskrive og omsætte forretningskrav fra brugere af platformen til udviklingsopgaver
  • At beskrive og optegne brugervendte processer (Business Process Model and Notation)
  • At udarbejde brugervejledninger
  • Bistå med onboarding og undervisning af nye brugere af platformen
  • Bistå Product Manager og System arkitekt med afklaring af forretningsmæssige og tekniske problemstillinger
  • Bistå Product Owners med forretningsmæssige afklaringer
For at lykkes i stillingen, kræver det, at du finder det spændende at arbejde sammen med mennesker med forskellige faglige baggrunde. Derudover skal du have lyst til at lære og at arbejde med fagområder, som du måske ikke tidligere har beskæftiget dig med.

Stærkt fagfællesskab og kollegialt sammenhold
Som Business Analyst bliver du en del af et stort fagligt fællesskab i Center for Data Warehouse og Business Intelligence, der består af mere end 80 medarbejdere, både Platform Engineers, Data Engineers, BI-udviklere, Business Analysts, Product Owners, driftsansvarlige og generalister. 

Vi prioriterer tid til sparring og til at dyrke vores faglighed. Vi afholder tre årlige centerdage og et seminar med både interne og eksterne oplæg, workshops og andre indslag, der skal styrke vores sociale sammenhold og faglighed. Derudover har vi flere Communities of Practices (fagfællesskaber), hvori de forskellige fagligheder kan dele viden, erfaringsudveksle og løse opgaver, der sikrer udvikling og forbedring af vores område. 

Om dig
Din akademiske baggrund er mindre vigtig, denne kan fx være Cand.It, Cand.Comm eller Cand.Scient.Pol. Du kan både være i starten af din karriere eller have et par års erfaring. Du er analytisk og logisk tænkende, og har gode skriftlige og mundtlige kompetencer. Derudover har du stærke kompetencer i Office365.

Som person er du først og fremmest en holdspiller, der kan begå dig i en udviklingsorienteret organisation. Du er udadvendt og god til at omgås alle typer af interessenter, herunder andre styrelser i Skatteforvaltningen. Du er god til at inddrage andres kompetencer, når du løser problemer, og samtidig kan du bevare helikopterperspektivet, når du møder komplekse problemstillinger.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med en eller flere af nedenstående punkter:

  • Procesanalyse og procesmodellering i fx QualiWare eller Visio
  • Facilitering og afholdelse af workshops
  • Datawarehousing og ETL-processer
  • Cloud-teknologi
  • IT-udviklingsprojekter
  • Opgavestyringsværktøjet JIRA og vidensdelingsværktøjet Confluence.
Et særligt arbejdsmiljø i Udviklings og Forenklingsstyrelsen
Du bliver en del af et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med mere end 1.500 specialister, der har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en lærende organisation med et godt sammenhold, fagligt fællesskab og en god feedback-kultur. Vi tager ansvar og har ambitioner om at forbedre os, men vi har samtidig plads til humor og en uformel tone.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 5. januar 2023. Vi kalder løbende ind til samtaler. Stillingen er med opstart snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Souschef Tobias Dabelsteen på tlf. 72 38 27 41. 

Vi vil i rekrutteringsprocessen bede dig løse en case, gennemføre en personlighedsanalyse og en logisk test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. 

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943431

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet