BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du analytisk anlagt og skarp til at afdække- og kravstille komplekse forretningsbehov? Kan du navigere i spændingsfeltet mellem forretningsprocesser, jura og it? Kan du omsætte mål og krav til gode forretningsløsninger? Vil du være med til at udvikle processer og systemer til opkrævning af skatter og afgifter? Så er det måske dig, vi søger!
Jobbet
Som Business Analyst (BA) er du med til at formidle forretningsmål og formulere kravspecifikationer til nye it-løsninger for Skatteforvaltningen. Du kommer bl.a. til at arbejde tæt sammen med andre BA’er, systemejere og procesejere fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og de andre styrelser i Skatteforvaltningen. Du skal planlægge og gennemføre analyseaktiviteter, der understøtter de forretningsbehov, som ligger til grund for solide it-løsninger. Du formidler og afklarer krav, faciliterer workshops, udarbejder beslutningsoplæg, kortlægger nuværende processer og tilrettelægger kommende processer samt analyserer konsekvenser ved til- og fravalg af scope. Ligeledes skal du sikre sammenhæng mellem de forskellige IT-løsninger samt mellem forretning, IT og lovgivningen på området.
Du bliver en del af kerneteamet på et af vores højt prioriteret projekter, der er en del af et omfattende roadmap, som skal sikre bedre opkrævningsløsninger over en længere årrække. Opkrævningsområdet er centralt for at sikre, at borgere og virksomheder betaler de rette skatter og afgifter. For at sikre en tilstrækkelig systemunderstøttelse skal it-systemerne på området videreudvikles og moderniseres. Du vil således være med til at forbedre opkrævningsprocesser i Skatteforvaltningen og derigennem bidrage til at sikre finansieringen af fremtidens velfærdssamfund.
Om dig
Det er vigtigt, at du som person har et stort drive og evner at operationalisere komplekse problemstillinger og nedbryde dem i konkrete opgaver og leverancer. Det falder dig naturligt at være nysgerrig, og du trives i dialog med mange mennesker. Du evner at holde det overordnede overblik samtidig med, at du har et skarpt øje for detaljen.
Den ideelle kandidat:
- er hurtig til at sætte sig ind i nye, komplekse problemstillinger og er stærk analytisk
- griber en opgave struktureret an og er ansvarsbevidst
- er engageret, initiativrig og handlekraftig
- er tillidsskabende og kommunikerende
- tænker i helhedsorienterede løsninger, men også kan dykke ned i detaljerne
- er god til at skabe relationer og har stærke samarbejdsevner på tværs af fagskel og kulturer
Om kontoret
Du bliver ansat i kontoret Opkrævningsløsninger, der er præget af godt humør og høj faglighed. Kontoret består af projektledere, forretningsanalytikere, testmanagers, porteføljemanager, controller og generalister/PMO-medarbejdere, som alle bidrager med hver deres sæt af kompetencer ind i teamet. Vi er 20 i alt og forventer at blive flere i løbet af året. Vi kommer med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, erfaringer og anciennitet, og vi arbejder tæt sammen om opgaverne. Der er en stor grad af fællesskabsfølelse og et godt sammenhold på tværs af faglighederne. Vi tilbyder fleksibilitet og har fokus på trivsel og balancen mellem arbejdsliv og fritid. Selvom vi har travlt, er stemningen altid god mellem os med en uformel omgangstone. Du får rig mulighed for at tage ansvar og udvikle dig, og du vil komme til at spille en central rolle internt i teamet samt ud mod vores mange samarbejdspartnere.
Chefkonsulent Kristian Evan Wilkenloh siger: ”Folk går langt for at hjælpe hinanden. Her et rigtig godt sammenhold og samarbejde på tværs af styrelserne.”
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 26. august 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikael Bjørnsgaard på tlf. 72 37 82 19 eller kontorchef Janni Conradsen på tlf. 20 47 27 51. Vi afholder samtaler løbende.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, (AC) overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081657