PhD Support søger en engageret og serviceminded studentermedhjælper til en spændende stilling med en bred portefølje af selvstændige opgaver. Opgaverne spænder fra administrative rutineopgaver til mere koordinerende opgaver i relation til CBS’ ph.d.-program.
Arbejdstiden er fleksibel og tilpasses de konkrete arbejdsopgaver.
Arbejdsopgaver i stillingen
Som studentermedhjælper i PhD Support vil dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte:
- Selvstændig koordinering og planlægning af ph.d.-forsvar, herunder kontakt med ph.d.-studerende, bedømmelsesudvalg samt udarbejdelse af ph.d.-beviser
- Hjælp til planlægning og afvikling af ph.d.-kurser, herunder booking af lokaler, bestilling af forplejning og udarbejdelse af kursusbeviser
- Arbejde i PhD Supports administrative systemer, herunder Research Planner
- Assistere ph.d.-teamet med diverse administrative ad hoc-opgaver
Vi søger dig, som:
- Er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken, særligt Excel og har generelt flair for IT
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Behersker dansk i skrift og tale
- Har stærke engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
- Er god til at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og systemer
- Er udadvendt, imødekommende og serviceminded
- Er fleksibel og trives i en hverdag med varierende opgaver
Vi tilbyder...
Vores kontor består af cirka 24 medarbejdere og understøtter både forskningsdekanen og CBS’ institutter i forskningsrelaterede opgaver og administrationen af CBS’ ph.d.-program. Vi holder til i Porcelænshaven tæt ved Frederiksberg Have og er en international afdeling, hvor arbejdssproget er både dansk og engelsk.
Du bliver en del af PhD Support – et team bestående af seks medarbejdere og én studentermedhjælper. Vi har ofte travlt, men lægger stor vægt på et stærkt fællesskab og hjælper hinanden i hverdagen.
Stillingen er på 10–15 timer om ugen. Startdato er efter aftale, og vi tager naturligvis hensyn til sommerferie.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (herunder HK) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste. Indplacering på sats afhænger af tidligere uddannelse. Arbejdstiden er 10-15 timer ugentligt.
Timelønnen udgør mellem 142,98 kr. og 149,99 kr. pr. time afhængigt af kvalifikationer og relevant erfaring. Derudover indbetales 16 % pension.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af PhD Support, Lone Petersen, på telefon 3815 2462 eller e-mail lp.research@cbs.dk.
Samtaler forventes afholdt uge 23.
Din ansøgning
Send en motiveret ansøgning sammen med CV og dokumentation for indskrivning på en videregående uddannelse.
Ansøgningen indsendes online via linket “søg online”. Her kan du også uploade dokumentation for tidligere ansættelser, eventuelle referencer og karakterudskrifter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/517899f2-4e0d-4382-9118-e102c1fef1ca