Bliv pædagog i vores engagerede team og gør en forskel for børns udvikling og trivsel

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en mangfoldig personalegruppe, som er passioneret i forhold til at gøre en aktiv forskel for børn i 3-5 års alderen?

Vi søger en erfaren pædagog med lyst til at arbejde i et hus, hvor der er rig mulighed for at præge den pædagogiske praksis - og som arbejder bedst i en struktureret hverdag, hvor vi skaber ro, udvikling, læring og trivsel for børnene.

Ørnestuen består af 20-22 børn og 3 voksne inkl. dig. Vi har det godt med hinanden og vægter samarbejdet om børnene højt. Vi kan både grine sammen og med børnene, samtidig med at fagligheden er i fokus.

Konkret søger vi på Ørnestuen en pædagog, som har lyst til at:

-Have medindflydelse og arbejde med høj faglighed.

-Arbejde med engagerede kollegaer, der brænder for deres arbejde og som vægter initiativer og samarbejde højt.

-Få introduktion og oplæring i relevante arbejdsopgaver.

-Arbejde relationelt ved brug af Marte Meo metoden.

-Arbejde i små læringsgrupper med fokus på trivsel, læring og udvikling.

- Udvikle mindre læringsmiljøer som rammer børnene ift. interesser, socialt og personlig læring samt inkluderende fællesskaber.

- Som syntes at byens største legeplads er det bedste og kan se og bruge mulighederne derude.

-Det meste af året være med til at udarbejde og arbejde med temaer som understøtter de styrkede læreplaners læringshjul.

Vi ønsker en kollega som kan sige ja til dette:

 -Besidder du legekompetencer, og er du i stand til at booste legene ved at igangsætte, deltage, guide og trække dig, når tid er?

-Vil du deltage i legene for at understøtte børnenes udvikling af sociale kompetencer samt sikre alle børns deltagermuligheder?

-Er du i stand til at reflektere og formidle din pædagogiske praksis både til kollega sparring, digitalt og i forældresamarbejdet?

-Er du initiativrig, positiv indstillet og nærværende?

-Kan du arbejde struktureret i hverdagen, med fokus på samarbejde på stuen og nabostuerne?

-Er du ansvarlig, kan arbejde selvstændigt og bidrage med nye pædagogiske tiltag i forhold til. børnegruppen.

Så tøv ikke, men send din ansøgning til os. Du kan læse mere om os på: Børnehuset Louisegården

Du er meget velkommen til at komme forbi til en uforpligtende rundvisning og dialog i Louisegården.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

DIAKONISSESTIFTELSENS BØRNEHUS LOUISEGÅRDEN, Peter Bangs Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/70bfb68a-918e-4feb-ae8c-f13f6db0f356

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet