BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores pædagoger har, efter en menneskealder i Louisegården, besluttet sig for at søge nye udfordringer i skoleregi. Du har derfor nu muligheden for drømmejobbet.
Vi er i Louisegården meget stolte af vores storebørnsgruppe. Den består af 5-6 årige børn, det sidste år af deres børnehavetid.
Som pædagog i storbørnsgruppe vil du skulle bl.a. skulle være en del af en koloni med 3 overnatninger, projektorienteret arbejde, længere ture ud af huset, tæt samarbejde med folkeskolerne i området, tværfagligt samarbejde, verdens bedste kollegaer.
Vi har generelt fokus på at give børnene nogle alderssvarende udfordringer og gøre dem helt klar på, hvad der venter på skolen, som de ikke kan tilbydes på samme niveau på en stue med børn, hvor der er et aldersspænd fra under 3 år til skolealderen.
Børnene tilbydes et helt år i storbørnsgruppen med bl.a. et koloniophold i september måned.
Ud over den praksis, der er målrettet aldersgruppen, og derved sikrer børnenes fortsatte trivsel, læring og udvikling, vil der ligeledes være fokus på, at børnene, inden året er omme, har opnået de færdigheder, som forventes at være til stede, når børnene begynder skole samt SFO.
Er det noget for dig?
Vi søger en faglig velfunderet og udadvendt pædagog, der er handlekraftig, forstår værdien af både den stabile strukturerede arbejdsrytme og samtidig har øje for nye realistiske udviklingsområder.
Vi forventer at du…
- generelt brænder for arbejdet med børn
- udfører en praksis, der bygger på et ressourceorienteret børnesyn – og på at møde de enkelte børn, hvor det er.
- er engageret og kan arbejde selvstændigt samt i tæt samarbejde med teamkollegaer og ledelse
- har humor, er imødekommende, positiv og iderig
- kan være en tydelig voksen, som har situationsfornemmelse og tør sætte egne grænser
- formår at bevare overblikket i stressede situationer
- kan lide at være fysisk aktiv, f.eks. I forbindelse med boldspil og ture ud af huset.
- vil arbejde mod fælles værdier, visioner og mål
Vi kan tilbyde…
- et udfordrende og udviklende arbejdsmiljø, hvor struktur, refleksion og evaluering af egen og andres pædagogiske arbejde er i fokus
- rig mulighed for at præge den pædagogiske praksis
- en fantastisk børnegruppe, hvor drengene pt. er i overtal
- at arbejde i teams på tværs af børnehavegrupperne, med udgangspunkt i en børnegruppe i alderen 5-6 år
- visionære kollegaer og en engageret forældregruppe
- gode både indendørs- og udendørsfaciliteter
Yderligere oplysninger
Har stillingen vakt din interesse, så send straks din ansøgning til louisegaarden@diakonissen.dk
Du er også velkommen til at kigge forbi vores hjemmeside på http://www.louisegaarden-frb.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DIAKONISSESTIFTELSENS BØRNEHUSE LOUISEGÅRDEN, Peter Bangs Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010156