BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og detaljeorienteret løncontroller, der vil være med til at sikre, at vores lønprocesser kører som smurt. Hvis du har erfaring fra et kommunalt lønkontor og en passion for løn, tal og afstemninger, så er det måske dig, vi leder efter!
Hvad kommer du til at lave?
Som løncontroller i vores kommune vil du få ansvaret for at sikre præcise lønninger ved at afstemme lønrelaterede konti og e-indkomst. Du vil være med til at kontrollere, at alle løntransaktioner er korrekte og sikre, at vi overholder gældende love, overenskomster og interne procedurer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
• Afstemning og afregning af lønkonti, feriepenge og e-indkomst
• Sikring af korrekte indberetninger til SKAT og andre myndigheder
• Kontrol og kvalitetssikring af lønninger for hele organisationen
• Løbende kontrol af løn og tillæg for at sikre overensstemmelse med overenskomster og interne regler
• Rettelser i lønsystemet
• Deltagelse i kommunens lønrevision og forberedelse af materialer hertil
• Analyser og rapportering i forbindelse med lønrelaterede poster
• Deltagelse i optimering af lønprocesser og implementering af nye systemer eller rutiner
Vi arbejder i Silkeborg Datas lønsystem og anvender Prisme som økonomisystem, så erfaring med disse systemer vil være en stor fordel.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en offentlig arbejdsgiver, og har arbejdet med lønkontrol og afstemninger før. Du har en stærk forståelse for afstemning af lønkonti og kendskab til relevante systemer. Det er vigtigt at du har et stort kendskab til lønproduktion.
Du er:
• Detaljeorienteret: Du går op i, at tingene er korrekte og holder af at dykke ned i tallene for at finde svar.
• Struktureret: Du trives med faste rutiner og har en metodisk tilgang til dit arbejde.
• Analytisk: Du kan gennemskue komplekse lønninger og finder glæde i at sikre, at alt stemmer.
• Ansvarsbevidst: Du ved, hvor vigtigt det er, at lønnen er korrekt, og du tager ansvar for, at opgaverne bliver fulgt til dørs.
Hvad får du hos os?
• Gode kolleger
• Spændende opgaver med mulighed for fordybelse og specialisering
• Gensidig fleksibilitet med flextid og mulighed for hjemmearbejde 2 dage om ugen
• Ansvar for egne afdelinger som du bliver lønkonsulent for
• Centralt beliggende arbejdsplads med let til offentlig transport
Ønsker/forventninger til vores kommende kollega:
- Du har erfaring med lønopgaver fra en offentlig arbejdsgiver
- Du har erfaring med overenskomster, løn, ferie- og arbejdstidsregler
- Du kan yde professionel rådgivning til vores brugere/ledere
- Du trives med teamsamarbejde
- Det er en fordel hvis du har kendskab til Prisme økonomisystem og lønsystemet Silkeborg Data
Det praktiske
• Stillingen er i udgangspunkt fuldtid, men vi er åbne for at drøfte lidt færre timer, hvis du har behov for det.
• Frederiksberg Rådhus – Smallegade 1, 2000 Frederiksberg.
• Løn og vilkår efter overenskomst.
• Ansøgningsfrist den 23. september 2024
• Tiltrædelse er først den 1. november 2024
Hvis der er spørgsmål vi ikke har svaret på i denne annonce, så ring til:
Souschef i HR Cornelia Gadmar Helles: 3821.2212
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade, 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110398