Bliv kontorchef for regnskabssystemer i Danmarks Skatteforvaltning med ansvar for SAP-systemer og ledelse af specialiserede medarbejdere

dato

Vil du være med til at drive og videreudvikle kontoret Regnskabssystemer for Danmarks Skatteforvaltning? Har du dyb og bred erfaring med SAP/økonomisystemer og er rutineret i både leverandørstyring, projektledelse, platforms- og applikationsdrift? Så er du måske vores kommende kontorchef for Regnskabssystemer.

Som kontorchef for Regnskabssystemer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen får du ansvar for drift, vedligehold og videreudvikling af de af Skatteforvaltningens systemer, som håndterer statens regnskab, punktafgifter og selskabsskatter. Systemerne er udviklet i SAP, og det er derfor vigtigt at kandidaten har et solidt kendskab til SAP, herunder struktur/arkitektur og licenser, samt et stort kendskab til skattevæsenet og dets opbygning. Systemerne driftes og videreudvikles af ekstern leverandør.

Kontoret består i dag af 18 medarbejdere, der alle er kendetegnet ved en høj faglighed indenfor området.

Kontorchefens opgaver er blandt andet:

  • Ansvar for drift og videreudvikling af systemer forankret i kontoret
  • Faglig og personalemæssig ledelse
  • Projektejerskab og sparring med projekter og programmer
  • Interessenthåndtering – herunder sparring med øvrige styrelser inden for kontorets område
  • Leverandørstyring inden for SAP-området – herunder licenser og samarbejde på tværs af flere leverandører.
Den ideelle kandidat har stor ledelseserfaring, herunder dokumenteret viden om ITIL-processer og projektledelse. Erfaring fra det statslige område vil være en fordel.

Leder med fokus på IT og personaleledelse
Vi forventer, at du har en længere videregående uddannelse eller tilsvarende kompetence opnået gennem erhvervserfaring – gerne fra en politisk organisation. Vi forventer, at du har stor ledelseserfaring af fagligt specialiserede medarbejdere. Som leder håndterer du rutineret alt fra motivation og involvering af medarbejderne til strategisk sparring med den øverste ledelse. Din arbejdsform er præget af fremsyn og struktur, og du har gennemslagskraft, overblik og vedholdenhed.

Du er en helhedsorienteret person med drive og har evnen til at finde holdbare løsninger på konkrete problemstillinger. Samtidig er du tillidsvækkende, kommunikerende og konstruktivt samarbejdende, idet du vil have brede samarbejdsflader på alle niveauer både internt i styrelsen og på tværs af Skatteforvaltningen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, dit CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 1. juli 2026. Tjenestemænd der ønsker at søge stillingen, bedes stile ansøgningen til Kongen. Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til underdirektør Søren Swane Hagensten på tlf. 7237 6235.

Stillingen er klassificeret i lønramme 37. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og vi holder samtaler løbende.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f645b2c5-59d9-4731-b07c-6f177450a558

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet