BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig BI-udvikler til vores IT Service Management team. Har du ambitioner om at skabe den bedst tænkelige ramme for rapportering, inden for IT Service Management, i Danmarks forvaltning? Så er dette jobbet for dig! Her får du mulighed for at bringe din BI-faglighed til nye højder.
Om stillingen
I vores afdeling, Service Management og Styring, arbejder vi for at skabe de bedste styringsrammer for at levere maksimal værdi til vores interessenter og støtte en kompleks organisation med en bred systemportefølje. Kontoret har ansvaret for IT Service Management-processer og spiller en vigtig rolle i at sikre sikker og stabil drift af IT-systemer. Vi er et dynamisk team, hvor du får mulighed for at præge dine opgaver og bidrage til at skabe et professionelt driftscenter.
Du vil blive en del af vores interne rapporteringsenhed, og får en central rolle som drivkraft i udviklingen og implementeringen af vores BI-platform og ledelsesrapportering. Din indsats vil gøre IT Service Management-kontoret og organisationen mere dataunderstøttet og datadrevet.
Dine hovedopgaver vil være:
- Drift og vedligeholdelse af eksisterende Power BI-platform
- Administration af ETL-flow
- Datamodellering
- Udarbejdelse af designspecifikationer og øvrig teknisk dokumentation
- Dataanalyse og rapportering
- Microsoft SQL Data Warehouse
- Power BI Online portal
- DAX, Power Query M
- Azure Analysis Services
- Azure Devops
- Azure Data Factory
- Det er en fordel med certificeringer inden for Azure Data Science, Power BI, ITIL eller lignende
For at lykkes i denne rolle, skal du brænde for data og BI-udvikling og have ambitioner om at udvikle dig yderligere. Du er dygtig til at omsætte dine kompetencer til synlige resultater og er en fremragende samarbejdspartner med en proaktiv og selvstændig tilgang til dine opgaver. Du kan arbejde tværgående og projektorienteret, er opsøgende og løsningsorienteret samt god til at drive opgaver i mål.
Vil du med på vores rejse?
Hvis du er klar til at tage udfordringen op og forme fremtiden for BI-rapportering i IT Service Management, så send os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig!
Koncernsproget er dansk, så vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder
I Udviklings og Forenklingsstyrelsen er vi mere end 1.100 specialister med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Fælles for os er, at vi dyrker fagligt nørderi og tværfagligt samarbejde. Der er gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, samt at få varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Vi har en uformel omgangstone samt fleksibilitet i forhold til familieliv og fritid.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 6. september 2024.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Søren Hübertz på telefon 72 37 65 74, eller fg. kontorchef John McCallum på tlf. 72 37 33 18.
Vi forventer at benytte en personlighedsanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091972