BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du procesorienteret, og har en baggrund inden for regnskab, controlling eller compliance? Kan du sammen med os skabe overblik og optimere, og er du kommunikativ, omhyggelig og lidt af en detaljerytter? Så er du måske vores nye controller til Udvikling og Forenklingsstyrelsen
En spændende og udfordrende stilling, som du selv kan sætte dit præg på
Vi søger en ny kollega til en nyoprettet stilling inden for økonomi og compliance, da behovet for økonomisk styring og opfølgende kontroller er støt voksende.
Opfølgende kontroller/compliance
Kontoret Regnskab og Opkrævningssystemer har ansvaret for en del af Skatteministeriets regnskabsbærende it-systemer herunder systemerne, som understøtter Skatteministeriets interne regnskab og Statsregnskabet. For at medvirke til en korrekt regnskabsaflæggelse skal der foretages en række opfølgende kontroller.
Din opgave vil være at gennemføre og sikre overblik over kontrollerne, samt sikre korrekt dokumentation, så der ikke opstår tvivl om rigtigheden af data i regnskabssystemerne. Der kommer løbende nye kontroller, som du vil få ansvaret for at implementere. Du får mulighed for at arbejde med kontroller og processer, hvor overblik og analytisk tilgang til opgaveløsningen er helt central. Vi leder derfor efter en kollega som kan arbejde struktureret med et komplekst datasæt.
Økonomisk styring
Drift og udvikling af ovennævnte systemer er vores kerneopgave. Det er afgørende, at der styr på driftsøkonomi og budget, samt den økonomiske styring ift. it-projekter og udviklingsopgaver, så beslutninger træffes på et retvisende grundlag. Du indgår derfor i udarbejdelse af budgetter, udgiftsopfølgning og rapportering for både drifts -og udviklingsøkonomi, samt skrivning af økonominotater. Du får en bred kontaktflade til centrale økonomifunktioner og andre styrelser i Skatteforvaltningen.
Om dig
Du har formentlig en uddannelse indenfor regnskab, controlling, compliance eller nogle års erfaring som controller, revisor e. lign. Vigtigst er, at du er motiveret for at arbejde med økonomi, revision og kontrol. Du trives med komplekse data- og analyseopgaver og er selvstændig i din opgaveløsning. Du er dygtig til at samarbejde og har gode skriftlige og mundtlige kommunikative evner. Da en del af kontrollerne skal gennemføres i SAP, er det en fordel med kendskab til SAP-systemer.
Vi lægger vægt på, at du som vores nye kollega har lysten til at lære og engagere dig i vores opgaver og i den arbejdsplads, du bliver en del af. Udover den daglige drift er der også fokus på udvikling, effektivisering og optimering af processer og arbejdsgange – derfor søger vi kollegaer, der gerne bidrager med deres input.
Din nye arbejdsplads
Vi er 20 kolleger i kontoret Regnskabs- og Opkrævningssystemer, som går op i at løse vores opgaver med et højt fagligt niveau. Vi spænder bredt hvad angår alder, anciennitet og interesser, og vi hjælper hinanden og arbejder hele tiden for at øge kvaliteten. Vi lægger vægt på vidensdeling, læring, og at vi har det sjovt og udfordrende, når vi arbejder.
Vi klæder dig på til opgaven
Vi forventer ikke, at du kan løse opgaverne fra første dag, så via onboarding får du introduktion til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og grundig oplæring i dine fremtidige opgaver. Du bliver tilknyttet en makker fra dit team, så du kommer godt fra start, og vi har løbende sparring mellem leder og medarbejder med fokus på udviklingsmuligheder.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest 12. august 2024.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bente Kristensen på tlf. 22 62 01 27.
Vi forventer at benytte en personlighedsanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081655