Bliv en del af teamet, der sikrer retssikkerhed for borgere gennem rådighedsvurdering og sanktioner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du får her chancen for at gøre brug af dine socialfaglige kompetencer til gavn for at opretholde en høj grad af retssikkerhed for de borgere, som ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse.

Der er tale om en 37 timers stilling, som er til besættelse den 1. august 2024 eller hurtigst muligt

Vi har høje faglige ambitioner i Frederiksberg Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling, hvorfor vi for nogle år siden, valgte at oprette SIA, der alene varetager opgaverne i forbindelse med rådighed og sanktioner med henblik på en ensartet sagsbehandling.

SIA fungerer som et bindeled mellem Ydelsescentret og Jobcentret, hvor teamet sikrer borgerens retssikkerhed, før der kan iværksættes en sanktion.

SIA er for nylig blevet en del af Ydelsescentret, hvilket giver god mening, da samarbejdet omkring sanktioner herved er blevet styrket.

Vi tror på, at fokus på rådighed og sanktioner i beskæftigelsesindsatsen er et redskab, der kan bidrage til at støtte den enkelte borger til selvforsørgelse og det ligger os på sinde, at vi anvender dette redskab lovgivningsmæssigt korrekt, med ordentlighed og respekt for den enkelte borger.

 

Hvad bliver dit arbejdsområde, og hvem skal du arbejde sammen med?
SIA er normeret til tre medarbejdere, hvor I sidder på samme kontor. Hertil er der tilknyttet en faglig leder, som bidrager til den faglige sparring. Der afholdes ugentlige sagsmøder, men vi sparrer med hinanden dagligt efter behov.

Jobbet består i at rådighedsvurdere og sikre borgerens retssikkerhed, herunder at de nødvendige betingelser for sanktionering af borgere, som ikke opfylder deres rådighedsforpligtelser, er opfyldt. 

I SIA samles og håndteres alle opgaver vedrørende rådighed og sanktion for alle målgrupper, der modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Dine opgaver vil primært bestå af at kvalitetssikre borgerens sag, behandle rådighedsvurderinger og træffe afgørelse om sanktion. 

 

Faglige og personlige kompetencer

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et jobcenter, og derfor har stor erfaring med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men også hvis du har stor erfaring med lov om aktiv socialpolitik. Din uddannelsesmæssige baggrund kunne f.eks. være, at du er socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant uddannelse/ erfaring på området. 


Du forstår vigtigheden af konstruktiv dialog med: 

  • borgere, der er uforstående overfor eller utilfredse med en partshøring eller en afgørelse om sanktion.
  • kolleger, der ønsker faglig sparring vedr. sanktioner i konkrete sager.

Du er skarp på lovgivning

  • Teamet varetager opgaver i relation til alle målgrupper, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og det er derfor vigtigt, at der er forståelse for de lovgivningsmæssige sammenhænge, der er mellem den resterende beskæftigelsesrettede sagsbehandling iht. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sagsbehandlingen vedr. rådighed og sanktioner.

Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

  • Du skriver et enkelt og forståeligt dansk og er bevidst om, at de borgere, som skal forstå os har vidt forskellige forudsætninger.
  • Du ser vigtigheden i, at kommunikere ud fra en forståelse af borgerens situation og borgerens perspektiv på egen sag.

Du er detaljeorienteret og kan lide at fordybe dig

  • Arbejdet med rådighed og sanktioner har mange detaljer, og det er derfor vigtigt at have præference for det detaljerede arbejde, der kræver orientering i en sags mange facetter. Heri ligger også forståelse for vigtigheden af dokumentation og registrering i de relevante it-systemer.

Du søger det gode samarbejde

  • Vi har et tæt samarbejde med Jobcentret og andre relevante samarbejdspartnere, som vi løbende har stor kontakt med i forbindelse med det daglige arbejde og optimering af arbejdsgange mv.
  • Du deltager aktivt og bidrager til teamets udvikling.
  • Du kan hurtigt omstille dig i et miljø, der til tider kan være travlt.

 

Vi kan tilbyde

I Arbejdsmarkedsafdelingen vægter vi, at borgernes rettigheder og borgernes perspektiv på egen sag er i centrum, hvorfor den gode borgerdialog samt udvikling af denne, altid er i fokus. 

Vi har ligeledes fokus på at skabe en arbejdsplads med et trygt arbejdsmiljø, hvor vi rummer hinanden og anerkender hinandens forskelligheder. At vi er forskellige og nysgerrige på hinanden, er en styrke som bidrager til, at vi får et mere nuanceret syn på sagsbehandlingen. 

Det bidrager også til, at vi kan grine sammen og med humor løfte hinanden, i et til tider travlt miljø. Vi vægter højt, at der sker løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse for at sikre et højt fagligt niveau. Og at der er plads til fordybelse i kompliceret lovstof.

Vi er centralt beliggende med let adgang til offentlige transportmidler. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Som ansat hos Frederiksberg Kommune har du mulighed for at bestille et skattefrit årskort til bus, tog og metro og spare op til 50% på din daglige transport.

Vi lægger vægt på trivsel og sundhed og tilbyder vores medarbejdere en række attraktive personaleordninger, herunder frugtordning, rabat på fitness, fysioterapi og mulighed for sundhedsforsikring.

Henvendelse

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

En sagsbehandler fra SIA via mail: SIA@frederiksberg.dk. Bare skriv dit navn og tlf. nr. og evt. hvornår du kan kontaktes, så vil du blive ringet op. 

Teamleder Helle Haslund-Andersen
Tlf.: 2898 3022

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal sendes elektronisk på frederiksberg.dk senest fredag den 21.06.24 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.
Arbejdsdagen i Arbejdsmarkedsafdelingen er røgfri.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055649

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet