Bliv en del af Fasangårdens team som pædagogmedhjælper og lad dig inspirere af livet med børn!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med børn?

Børnehuset Fasangården søger pædagogmedhjælpere.

Vi søger tre pædagogmedhjælpere pr. 1. august 2024. Den ene stilling er i en vuggestuegruppe med 13-14 børn i alderen 0-3 år. Stillingen er på 36 timer om ugen.

Den anden stilling er i en børnehave med børn i alderen 3-5 år. Antallet af børn på stuen svinger mellem 12 og 25 børn. Denne stilling er ligeledes på 36 timer.

Den tredje stilling er en flyverstilling. Som flyver kommer du rundt i hele huset og lærer alle børn og voksne rigtig godt at kende. Dine arbejdstider vil være skiftende, men du er garanteret 30-35 timer om ugen. 

På stuerne vil du få to pædagog kollegaer, og sammen skal I varetage udvikling, dannelse, læring og trivsel for børnene. Du kommer til at synge, danse, gå på tur, skifte rigtig mange bleer, spille bold, feje gulve, holde møder med dine kollegaer og meget, meget mere. Det er aldrig kedeligt i vores børnehus!

I Fasangården har vi et godt arbejdsmiljø. Vi sladrer ikke om hinanden og vi har en hverdag fyldt med humor og de fleste af os har let til grin. Som medarbejder på Fasangården vil du indgå i teams med unge mennesker og nogle som har været i huset i længere tid. Livslange venskaber er blevet dannet på Fasangården – og det er vi faktisk lidt stolte af. 

Du behøver ikke at have arbejdet med børn tidligere. Vi forventer dog, at du er ivrig for at lære om små børn og deres udvikling. Du må gerne have let til smil og være præsentabel og imødekommende. Vi forventer ligeledes, at du er mødestabil og pligtopfyldende. At arbejde med små børn er ikke en let tjans, men vi lover, at du vil få så meget igen!

Du kan læse meget mere om os på www.frb-fasangaarden.aula.dk 

 

Vi forventer, at du har orienteret dig på vores hjemmeside og sat dig ind i vores pædagogiske retning, inden du søger stillingen. Skriv lidt om dig selv, dine kompetencer og fremtidsdrømme.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt indgået aftale om ny løn. 

Det er i Frederiksberg kommune et krav at vi indhenter straffeattest og børneattest. 

 

Ansøgningsfrist: onsdag d. 10. juli kl. 12.00

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 29 

 

 Vi glæder os til, at læse din ansøgning, som du sender via linket på siden her.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Nordre Fasanvej 75, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071003

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet