BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du fleksibel, omgængelig og søger du et meningsfuldt deltidsarbejde, der passer godt sammen med eksempelvis studie, kunsterarbejde eller anden selvstændig virksomhed? Er du stabil og lidt af et morgenmenneske? I så fald kan det være, du er en af mine næste handicaphjælper.
Jeg heder Isak, jeg der har muskelsvind og jeg er kørestolsbruger. Derfor søger jeg 2 handicaphjælpere på deltid. Du vil blive en del af et selvafløsende team af handicaphjælpere, der deler en vagtplan indbyrdes. Jeg kan klare mig selv det meste af tiden, men jeg har brug for hjælp, når jeg skal ud af stolen (påklædning, bad, toilet osv.) samt til husopgaver.
Jeg er selvhjulpen meget af tiden, så jobbet består af kortere vagter på 2,5-5 timer. Det er typisk 3,5 timer om morgenerne, 2,5 om eftermidagen samt aftener på enten 5-6 (hel aften) eller 2,5 tmier hvis aftenen deles. De ledige stillinger er primært morgener og eftermiddage.
Stillingerne er i udgangspunktet tidsbegrænsede året ud, men der kan blive mulighed for forlængelse.
Jeg lever et aktivt liv med fuldtidsarbejde, fritidsaktiviteter, rejser og møder ude i landet. Så udover de korte vagter kommer herudover hjælp i forbindelse med ture på restaurant, ud af byen eller lignende. Det giver en muligheder for flere timer udover de faste – som selvfølgelig bliver aftalt i så god tid som muligt. Derudover afløser hjælperne hinanden ved sygdom mv. og her belønnes fleksibilitet med ekstra overarbejdstakst.
For at komme i betragtning er det en forudsætning
- At du er pligtopfyldende og stabil og holder tider og aftaler
- At du kan få en hverdag med kortere arbejdstider på et par timer ad gangen til at hænge sammen med, hvad du ellers laver
- At du er fleksibel, og parat på at hjælpe med at løfte en fælles opgave, eksempelvis når en kollega er syg
- At du er forholdsvis stærk, og ikke for lille, da vi manuelt løfter mig fra min kørestol til toilet og seng mv. Jeg bruger ikke lift
Herudover lægger jeg vægt på, at du
- Er omgængelig, at kemien imellem os passer og du har en god situationsfornemmelse
- Er god til huslige opgaver og har blik for, nor noget skal laves.
Jeg kan (udover mindsteløn) tilbyde en arbejdsplads, hvor jeg lægger vægt på at det er rart at komme, og som også kan være fleksibel i forhold til din dagligdag. Dertil kommer mulighed for flere timer i forbindelse med ekstraaktiviteter - som du selvfølgelig kan sige både ja og nej til.
Hvis du er interesseret, så skriv til på email og fortæl, hvorfor du vil passe godt til jobbet. Skriv derudover lidt om, hvordan og hvornår det bedst passer for dig at arbejde. Send også dit CV.
Non Danish-speakers: You're welcome to apply provided you communicate well in English.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Isak Kornerup Houe, Mariendalsvej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091788