Bliv en del af CBS' økonomiteam og administrer EU-projekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Eksternt finansierede projekter (EFP) søger to nye kollegaer, der skal indgå i et team af dygtige medarbejdere, der skal understøtte økonomistyring og budgettering på EU-projekter på CBS.

Stillingens indhold
Begge stillinger vil indgå i EU-gruppen. Du får selvstændigt ansvar for at administrere et antal EU-projekter ved CBS. Bevillingerne vil hovedsagelig være fra EU-Kommissionen, men det kan også være øvrige EU-projekter. Bevillingerne varierer i størrelse og kompleksitet, og du vil derfor få en varieret opgaveportefølje.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Administration af projekter fra kontraktindgåelse til projektet kan lukkes
  • Kontakt og løbende opfølgning med bevillingshavere
  • Desuden sparring og vejledning i forhold til bevilling og øvrige regler
  • Håndtering af rejseafregninger og udlæg (kontering, controlling og momshåndtering)
  • Løbende afstemning og budgetopfølgning
  • Afrapportering, revision og regnskabsaflæggelse
  • Rådgivning og løsning af ad-hoc opgaver i forbindelse med projekterne
  • Interesse for procesoptimering og udvikling af projektadministration som område

Dine kvalifikationer
Du har gerne praktisk erfaring med økonomistyring af eksternt finansierede forskningsprojekter og gerne særligt kendskab til EU-bevillinger. Eller du har en interesse i og nysgerrighed for at arbejde med EU-projekter. Du har forstand på regnskaber og økonomi, enten via relevant uddannelse eller gennem erfaring, ligesom du kender til bogføring og økonomistyring på universiteter.

Du arbejder struktureret og effektivt og har fokus på løsning af opgaverne og et sikkert øje for, at alt foregår inden for de regelsæt, CBS er underlagt.

Du er samarbejdsorienteret i forhold til dine nærmeste kolleger og de forskere og ledere, du kommer til at arbejde med. Og du trives i en rolle som rådgiver og sparringspartner, hvor den daglige kommunikation vil foregå på dansk såvel som på engelsk, og i en blanding af e-mails, personlige møder og Teams.

Excel er et dagligt arbejdsredskab for dig. Derudover er det en fordel, hvis du er vant til at arbejde i Navision Stat med tilhørende programmer samt PowerBI, som er vores daglige analyse- og rapporteringsværktøj.

Hvem er vi
Eksternt finansierede projekter (EFP) er en afdeling med 11 medarbejdere, 3 studentermedhjælpere og en teamleder. Vi har ansvar for økonomihåndteringen af de eksternt finansierede projekter på CBS. Godt kollegaskab har høj værdi for os og vi værdsætter samarbejde og fælles viden og udvikling. I dagligdagen sidder vi tæt på hinanden og tager os tid til intern kommunikation og kollegasparring.

Eksternt finansierede projekter er en del af Økonomi & Analyse, som forestår budgettering, økonomistyring, regnskab, undervisningsevaluering samt økonomiske og produktivitetsmæssige analyser af uddannelses- og forskningsaktiviteterne på CBS. CBS har en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Ansøgningsfristen er mandag d. 21. oktober 2024. Vi vil holde samtaler løbende, og senest i uge 43.Vi vil gerne have stillingerne besat senest d. 1. december 2024.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Du ansættes som AC-fuldmægtig eller HK løngruppe 2 eller 3, afhængig af tidligere uddannelse og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personligt tillæg.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Stillingerne er ledige til besættelse snarest mulig.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte teamleder Laila Østergren loe.fa@cbs.dk, tlf. 3815 5921 eller mobilnr. 2991 9151.

Ansøgning skal sendes via opslag på CBS hjemmeside: https://www.cbs.dk/cbs/jobs-pa-cbs/ledige-stillinger/administration-tap

Ansøgningsfrist: 21-10-2024

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124344

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet