Bliv en del af bygningsmalerholdet på TEC som lærling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bygningsafdelingen på TEC – Technical Education Copenhagen søger en bygningsmaler, som drømmer om en alsidig lærerplads, hvor der er stor variation i typen af opgaver.

Som bygningsmaler i Bygningsafdelingen vil du indgå i et tæt samarbejde med bygningsafdelingens maler, bygningsserviceteknikere, skilteteknikkere og designer, hvor I sammen skal drifte og udvikle bygninger på TEC´s 5 forskellige adresser i København.

Det er vigtigt, at du har et ønske om at lære og udvikle dig, samt at du selv kan tage initiativ. Kvaliteten af de produkter, som vi skaber, er i højsædet hos os. Derfor forventer vi at du er kvalitetsbevidst med det håndværk, som du kommer til at udføre i din lærertid.

Generelt vil der være fokus på samarbejde, derfor forventer vi også at du er god til at skabe relationer, er serviceminded, struktureret og mødestabil samt er motiveret til at gennemføre uddannelsen.

Kan du se dig selv i overstående? Så er du måske den vi søger.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

  • Løbende vedligehold af vores mange indvendige overflader
  • Malerarbejder i forbindelse mindre projekter med etablering af elevområder (foregår oftest som teamopgaver mellem designer, skiltefolk og bygningsserviceteknikere)
Forvent IKKE store maleropgaver i forbindelse med byggeprojekter. Disse arbejder udføres primært af vores eksterne håndværkere på rammeaftale.

Vores forventninger til dig
Du er begyndt på grundforløbet på bygningsmaleruddannelsen, og som person er du udadvendt, har nemt ved at samarbejde i teams og har lyst til at være en del af fællesskabet.

Derudover forventer vi, at:

  • Du formår at få noget fra hånden uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Du har blik for godt håndværk og kan samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Du arbejder struktureret
  • Du har kørekort B, da vi har 5 adresser i Storkøbenhavn (TEC har firmabiler)
Hvad tilbyder vi dig

Du bliver en del af TECs bygningsafdeling på ca. 26 medarbejdere fordelt på skolens adresser.

Vi samarbejder tæt med TEC forskelige afdelinger, virksomheder og brancher, understøtter bæredygtig vækst og udvikling, og med engagement samarbejder vi om at løfte elever, lærlinge og kursister, så de flytter sig fagligt mest muligt.

Løn og vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.

Virksomhedsbetalt pension jf. overenskomsten.

Lærepladsen er på TEC Frederiksberg med tiltædelse primo 1. august eller efter aftale.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som lærling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 27.maj 2024.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Gitte Svendsen: mail: gs@tec.dk/ mobil: 2545 3244.

Hvis du vil vide mere om TEC

På Job på TEC kan du lære os bedre at kende.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej , 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044407

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet