Bliv ekstern lektor i økonomistyring ved CBS – undervis unge og del din praktiske erfaring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som ekstern lektor i økonomistyring, ved Institut for Regnskab, er ledig til besættelse den 1. november 2024.

Instituttet driver forskning og undervisning inden for fagområderne virksomhedens økonomistyring, eksternt regnskab, revision samt corporate governance.

Instituttets forskning og undervisning i økonomistyring er koncentreret om måling og styring af virksomhedens værdiskabelse, omkostningskalkulation samt styring og måling af lønsomhed og forretningsområde, samt på segmentniveau

Som ekstern lektor har du mulighed for at anvende din viden til at uddanne unge mennesker og give dem et indblik i dine praktiske erfaringer. På CBS er de eksterne lektorer et vigtigt supplement til forskernes undervisning. Funktionen som ekstern lektor giver dig desuden mulighed for at opdatere din teoretiske viden, diskutere med ambitiøse studerende og blive del af et internationalt fagligt miljø.

Stillingen omfatter (eksempler)

  • Tilrettelægge og gennemføre undervisning
  • Vejledning af studerende
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale og eksamensopgaver
  • Eksamen
  • Hjælp til udarbejdelse af Blended Learning undervisningsmateriale

Kvalifikationer

Kvalifikationskravet er kandidatniveau og ansættelse som ekstern lektor forudsætter:
  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet (En hovedstilling er en ansættelse som adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker eller professor/professor MSO).
  • En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
  • Derudover forudsætter ansættelse som ekstern lektor, at undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

Dine øvrige kompetencer
  • Ud over relevant kandidateksamen, lægges der vægt på specialisering samt faglig kompetence inden for de respektive kursers indhold
  • Gode samarbejdsevner, samt evner til at indgå i relationer i et fagligt miljø
  • Gode præsentationsevner, samt evner til at facilitere undervisning på et højt niveau
  • Erfaring med forskningsaktiviteter er en fordel men ikke et krav
  • Ansøgeren skal desuden beherske engelsk i skrift og tale, da undervisning og øvrige aktiviteter kan forventes gennemført på både dansk og engelsk

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf.

I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor skal du gennemgå et pædagogisk introduktionskursus til universitetspædagogik arrangeret af CBS.

Du vil blive tilknyttet en forsker på instituttet som vil være din faglige kontaktperson. Du forventes at deltage i faglige arrangementer med relevans for den undervisning, du varetager, og du vil desuden blive en del af instituttets netværk af eksterne undervisere.

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte lektor, Michael Andersen på e-mail ma.acc@cbs.dk eller telefon 3815 3715.

Samtaler forventes afholdt efter aftale.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter:
  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Eksamensbevis
  • Undervisningsportfolio, medsend evalueringer
  • Publikationsliste, hvis relevant for stillingen

Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.

Ansøgningsfrist: 10-10-2024

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120700

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet