BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre en optimal it-understøttelse af vores erhvervsvendte it-systemer på toldområdet? Brænder du for it-drift og har du erfaring med at driftsmodne og sikre sammenhæng i transitionen af et stort it-program fra udvikling til drift? Har du erfaring som Team Lead af engagerede it-specialister og kan du engagere og motivere et team? Så har vi en spændende opgave til dig.
Bliv en del af et stærkt fagligt og socialt miljø i et dedikeret kontor med applikationsansvar
Du bliver ansat som chefkonsulent med souschefopgaver i kontoret Toldsystemer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Kontoret er et af i alt 4 kontorer i underdirektørområdet Told Udvikling og Drift.
Området har ansvaret for it-systemporteføljen, arkitektur, sikkerhed og data i Tolddomænet Vi er it-partner for Toldstyrelsen og deres kunder.
I Toldsystemer har vi ansvaret for at videreudvikle og modne den daglige drift af toldsystemerne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi har et tæt samarbejde med Toldstyrelsen og sikrer understøttelse af deres eksisterende og kommende forretningsprocesser både nationalt og i EU-sammenhænge. Dele af systemerne håndteres centralt i EU-regi men med en lokal forankring, mens andre systemer udvikles internt eller leveres af eksterne leverandører.
Store dele af it-systemporteføljen består af nyudviklede systemer, som er under driftsmodning. Systemerne består af flere komponenter fra flere forskellige leverandører og det er derfor en meget kompleks service, vi understøtter Toldstyrelsen med.
Toldsystemer består af ca. 40 engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde, der sammen med vores eksterne leverandører og gode kolleger fra Toldstyrelsen og i resten af UFST arbejder sammen om it-systemporteføljen i Tolddomænet.
Medarbejderne er organiseret i teams og ledes af kontorchefen i tæt samarbejde med souscheferne. I kontoret har vi roller som fx systemejer, product manager, business analyst, test manager, tester, release manager, configuration manager og service delivery manager.
Spændende opgaver venter dig
I tæt samarbejde med kontorchefen skal du være med til at lede og videreudvikle kontoret.
I første omgang forventer vi, at du:
- Opbygger gode relationer til medarbejdere og kollegaer. Både dem i kontoret, men også uden for kontoret.
- Engagerer dig i den samlede ledergruppe for området og sætter dig ind i den ledelsesopgave, vi har sammen. Herunder arbejdet med at driftsmodne en stor it-systemportefølje i Tolddomænet.
- Opbygger viden om kontorets leverancer samt metoder og standarder i UFST
- Giver faglig sparring til medarbejdere og kollegaer
- Følger op på medarbejdernes mål og kompetenceudvikling, så I sammen får lagt gode udviklingsplaner.
- Sammen med kontorchefen får sat retningen for, hvordan kontoret skal arbejde med drift og for, hvordan kontoret skal udvikles med fokus på at arbejde på en portefølje af flere mindre og større it-projekter.
Du har erfaring fra større organisationer, hvor du har arbejdet med ledelse af applikationsdrift, leverandørstyring, systemforvaltning og driftsmodning/transition. Du har dokumenteret kendskab til ITSM-processer og systemforvaltning og derfor et stort kendskab til arbejdsgange, processer, roller og ansvar samt governance og styring. Du har erfaring med SIAM eller anden serviceintegration. Du har prøvet kræfter med formelle eller uformelle lederroller, har god erfaring med sparring, vejledning og feedback og er nysgerrig på ledelse.
Vigtigst af alt forventer vi, at du:
- kan motivere, engagere og være en rollemodel for andre.
- er struktureret og har fokus på god planlægning på både den korte og den lange bane.
- er en dygtig kommunikator, både skriftligt og mundtligt, og er i stand til at håndtere og kommunikere med en bred vifte af interessenter.
- er en god kollega med en positiv indstilling, der vægter det sociale og relationerne højt, og som bidrager til den gode stemning i kontoret.
Vi tilbyder gode arbejdsforhold og stor fleksibilitet i en ofte travl hverdag. Vi lægger vægt på selvstændighed i opgaveløsningen og kombinerer det med et tværgående samarbejde og særdeles godt kollegaskab. Vi har fokus på trivsel herunder at sikre og styrke det gode kollegaskab og balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Samtidig vægter vi en åben og nærværende ledelsesstil højt.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 8. november 2024. Der indkaldes til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ragnhild Hjort Hargaard på telefon 72 37 62 65.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.
Der kan indgå person- og logiktests i rekrutteringsforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135128