Bliv chefkonsulent og souschef i Adgangsstyringskontoret hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at videreudvikle Adgangsstyringskontoret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og har du erfaring med souschefopgaver? Vil du bidrage til forebyggelse af intern svindel og være med til løsningen af it adgangs-, brugerstyrings- og sikkerhedsopgaver og projekter med høj samfundsrelevans? Så har vi et spændende job til dig!

Bliv en del af et stærkt fagligt og socialt miljø inden for informationssikkerhed
Du bliver ansat som chefkonsulent med souschefopgaver i kontoret Adgangsstyring i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som har ansvaret for adgangsstyring og forebyggelse af risici for besvigelse. Du skal i tæt samarbejde med kontorchefen være med til at videreudvikle og modne kontoret og adgangsstyringsområdet.

Dine opgaver
Ud over dine faglige opgaver, vil du skulle understøtte personalelederen med varetagelse af souschefopgaver i forbindelse med den daglige personaleledelse, herunder f.eks. afholdelse af 1:1-samtaler, løbende prioritering og styring af den daglige opgaveløsning samt indledende drøftelser om kompetenceudvikling for et mindre antal medarbejdere i enheden.

Du vil indgå i kontorets ledelsesteam, hvor du vil have berøring med hele kontorets leveranceflade og brede fagligheder. Du vil støtte op om ledelsen på tværs af kontoret. Dine opgaver bliver med udgangspunkt i:

  • Personaleledelse af en begrænset del af medarbejderne samt teamleder, hvor du ser trivsel og udvikling af det enkelte menneske som din fornemmeste opgave.
  • Ledelse med fokus på fortsat at udvikle holdånden og en kultur, hvor vi hjælper og støtter hinanden.
  • Operationel ledelse, hvor du sikrer, at opgaver bliver planlagt, fordelt, prioriteret og eksekveret i tæt samarbejde med kontorets teamledere.
  • Faglig ledelse, hvor du giver faglig sparring og hjælper med kvalitetssikring af leverancer.
  • Strategisk ledelse, hvor du i samarbejde med kontorchefen sikrer løbende udvikling af leverancemodeller, kompetencer og vores udtryk mod forretningen.
Ledelse med fokus på resultater og trivsel

Vi forventer, at du har

  • erfaring med formel ledelse og en relevant uddannelsesbaggrund.
  • erfaring fra en statslig myndighed eller tilsvarende politisk styret organisation.
  • en naturlig autoritet og evner at fungere som rådgiver overfor andre teams, kontorer og styrelser i Skatteforvaltningen samt leverandører
  • erfaring fra et eller flere af følgende faglige områder: Adgangsstyring, it-revision, it-compliance og informationssikkerhed.
  • erfaring fra større, komplekse organisationer.
Uanset din faglige baggrund ønsker vi, at du:

  • kan skabe motivation og være en rollemodel for andre.
  • er struktureret og har fokus på god planlægning på kort og lang sigt.
  • kan sikre prioritering blandt mange opgaver i hverdagen for dit team, så kapacitet og opgaver hænger sammen.
  • kan sikre sammenhæng i opgavevaretagelsen mellem et stort og bredt kundelandskab
  • er en dygtig kommunikator, både skriftligt og mundtligt, og i stand til at håndtere og kommunikere med en bred vifte af interessenter.
  • er en god kollega med et positivt sind, der vægter det sociale og relationerne højt, og bidrager til en god stemning på kontoret.
Fleksibilitet og gode arbejdsforhold
Vi tilbyder gode arbejdsforhold og stor fleksibilitet i en ofte travl hverdag. Vi lægger stor vægt på selvstændighed i vores opgaveløsning, og kombinerer det med et tværgående samarbejde og særdeles godt kollegaskab.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 23.08.2024. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Suzette Wagner på telefonnummer +45 72 37 31 90.

I forbindelse med ansættelsessamtalerne kan der blive anvendt test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du skal være opmærksom på, at ansættelse sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095312

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet