BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med moderne teknologi, og motiveres du af at bryde hjernen med, hvordan kompleks forretningslogik kan understøttes af IT-løsninger? Kunne du tænke dig at være en del af en af de største IT-organisationer i Danmark? Så har du muligheden for at blive udvikler på et af vores teams.
Vi leder efter en backend-udvikler, der vil være med til at skabe en intuitiv og værdiskabende platform, som skal gøre hverdagen lettere for danske virksomheder, udenlandske samarbejdspartnere og vores sagsbehandlerkollegaer i Skatteforvaltningen.
Din nye arbejdsplads
Projektet drives delvis agilt i et internt udviklings-setup, hvor du kommer til at arbejde i et af de 5 teams, der i fællesskab udvikler løsninger, som benyttes af henholdsvis danske virksomheder, myndigheder i de øvrige EU lande og af Skatteforvaltningens sagsbehandlere. Vores teams består både af fastansatte og konsulenter. Vi arbejder med 14 dags releases, og efter agile principper og bruger SCRUM i de enkelte teams, kombineret med tværgående ledelse.
Selve løsningen er fuldt egenudviklet i Java. Den er eventbaseret og benytter blandt andet microservice-arkiktektur, Kafka, SpringBoot, og REST API’er
Rancher benyttes til container orkestrering, deployment mm. Løsningen indeholder avanceret forretningslogik, da vi grundet national og EU lovgivning har en tung beregnings-/regelmotor.
Udviklingsopgaverne består af:
- At fastlægge, designe og implementere løsninger i en arkitektur, som omfavner nyere teknologier
- At være involveret i at skabe forretningslogik, som kan digitalisere og effektivisere arbejdsprocesser i den daglige sagsbehandling
- At være involveret i at udvikle værdiskabende forretningslogik, som både skal komme Danmark og virksomheder til gavn
- At kunne skabe fleksible løsninger, som validerer og processerer informationer fra andre myndigheder
- At være sparringspartner til arkitekter, testere, andre udviklere mm.
i forestiller os, at du har en relevant IT-uddannelse f.eks. fra DTU, ITU, DIKU og en baggrund, der har givet dig indsigt i backend, frontend, API’er og arkitektur.
Vi forventer, at du erfaring inden for backend udvikling, og at du har erfaring med JSON, XML. Du har arbejdet store komplekse løsninger, der bygger på microservices. Du behøver ikke at have erfaring med Kafka og ELK stakken, men det er vigtigt, at du har erfaring med, hvordan man udnytter den type middleware og kan sætte dig ind i og forstå, hvordan det virker.
Som person trives du i et dynamisk miljø, hvor der er plads til at prøve nye ting af. Du er tillidsskabende og ser vigtigheden i et godt samarbejde og teamwork. Du er god til at sætte dig ind i IT-platforme og komplekse sammenhænge. Det er en fordel, hvis du har erfaring med agil udvikling og har interesse for Test Driven Development og andre best practices på udviklingsområdet.
Vi tilbyder dig
Du får mulighed for at arbejde med nye teknologier og løsninger i moderne arkitektur.
Der er stor frihed til selvstændigt at træffe beslutninger inden for dit kompetenceområde. Der er relativt frie rammer for udviklingen, du er med til at beslutte, hvordan løsningen udvikles, og der er lydhørhed over for udviklernes estimering af opgaverne. Som udvikler kommer du til at sætte dit præg og tage udviklingsvalg inden for dit domæne.
Projektets nuværende fase indebærer, at vi har fokus på kvalitet, og der er luft til lave tingene ordentligt og forbedre løsningen. Samtidig er der plads til at dykke ned i teknologierne og blive klogere på dem.
Vi er en organisation med fokus på trivsel og work-life balance, hvilket blandt andet betyder at vi tilbyder fleksible arbejdstider, og et arbejdsliv hvor du også kan pleje dine interesser.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning samt CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest d. 11. april 2024. Vi afholder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nihad Hodzic på tlf. 7237 3164. Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Dit arbejdssted vil blive Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg – tæt på Flintholm Station.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019689