BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg bor sammen med min kæreste i en treværelses lejlighed på Frederiksberg. Vi har en kat, så den skal du kunne tåle, og måske også lide?
Vi kommer til at tilbringe meget tid sammen, da jeg skal have hjælp til de fleste ting (de rigtig vigtige: toiletbesøg, bad, tøj, mad, vende mig i sengen om natten). Men også: vande de flotte blomster på altanen. Derfor skal vi have god kemi. Heldigvis har jeg et hjælperværelse, så vi ikke behøver tilbringe al tiden sammen.
Jeg sørger selvfølgelig for, at du får pauser og spisepauser i løbet af vagten. Dagens hjælpeopgaver kan være meget forskellige, så pauserne finder vi ud af.
Jeg har både en manuel kørestol og en el-kørestol. Til forflytningerne bliver du vant til at give mig sejl på og bruge min loftlift. Det er derfor et fysisk job, og man skal være stærk og tænke over, hvordan man bruger sin krop. Det er ikke vigtigt. at du kender til sejl og lift. Det kan læres og der vil være oplæring.
Jeg er af og til sammen med venner og bekendte, til udstillinger og på andre udflugter. Mine aktiviteter kan være ridefysioterapi, træning, kor m.m. Min liftbil kræver kørekort B, så det har du. Den har kamera, når bilen bakkes og andre hjælpemidler.
En del af dine opgaver vil være huslige opgaver. Min del af husholdningen består bl.a. af rengøring, støvsugning, fylde/tømme opvaskemaskinen og lettere madlavning. Opvaskemaskinen bliver fyldt og tømt næsten dagligt.
Du har respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem samt kender den berømte flue på væggen: fornemmelsen for ikke at fylde mentalt.
Alting tager meget lang tid for mig, så derfor er du tålmodig. Du kan klare at blive afbrudt, for jeg skal have hjælp til det meste.
Jeg ryger ikke, så det gør du heller ikke. Der bliver ikke røget i hjemmet.
Din faste vagtplan består af vagter svarende til ca. 36 timer i gennemsnit per uge. Vagterne er i udgangspunktet 24 timers-vagter med skiftetidspunkt kl. 06.30, men kan også være 12 eller 18 timers vagter med varierende skiftetidspunkt. Mit hjem er nemt at komme til via metro og tog. Hvis du kommer i bil, finder vi ud af parkering.
Fordelen ved dette job er, at du får arbejdet mange timer på få mødedage. Til gengæld skal du være fleksibel ved bytte i forhold til vagtplanen og ved sygdom og ferie.
Jeg er den daglige arbejdsleder i hjælperordningen, men du bliver ansat af LOBPA. Du kan finder yderligere oplysninger på www.lobpa.dk.
Send din ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv og din baggrund til hjaelper6v@gmail.com. Vedhæft også dit cv.
Send din ansøgning hurtigt og senest den 14. juli. Jeg holder samtaler løbende, så jeg kan få ansat en ny hjælper hurtigst muligt. Hvis du ikke har hørt fra mig inden den 21. juli, har jeg ansat en anden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068601