Den argentinske tango er kendt for sit dybe univers af musik, passion, vemodighed og glæde. Denne lørdag kan du opleve det hele, når det argentinsk-italienske tangoorkester Hyperion Ensemble optræder på Frederiksberg. Orkesteret, som har spillet på europæiske tangoscener i 30 år, præsenterer både traditionel og moderne tangomusik.
Hyperion Ensemble består af seks talentfulde musikere, der spiller på sang, piano, bandoneon, klarinet, violin og kontrabas. Deres koncert byder på en unik mulighed for at opleve argentinsk tangodans med lokale dansere til udvalgte numre. Efter koncerten kan du selv prøve kræfter med dansen gennem en kort introduktion, hvor det ikke er nødvendigt at have en dansepartner med.
Aftenen fortsætter med jubilæums-milongaSenere på aftenen spiller Hyperion Ensemble op til tangodans ved Frederiksberg Tangoforenings jubilæums-milonga fra kl. 20.00 til 23.00. Her kan du som tangodanser eller som nysgerrig tilskuer opleve stemningen, musikken og de dansende par, når dansegulvet fyldes.
ProgramKl. 16.00: Argentinsk tangokoncert + introduktion til tango
Kl. 20.00: Tangosalon med jubilæums-milonga og orkester
125,- DKK for koncerten
125,- DKK for jubilæums-milonga
Rabat ved køb af billetter til begge arrangementer: 200,- DKK
Frederiksberg Tangoforening markerer sit fem års jubilæum med disse to arrangementer, som gennemføres i samarbejde med KU.BE og med økonomisk støtte fra Frederiksberg Kommune. For en forsmag på orkesterets talent kan du se en video her.
Praktisk information
Dato: Lørdag den 2. november 2024
Tid: Kl. 16.00 (koncert) og kl. 20.00 (milonga)
Sted: KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg
Entré: 125,- DKK for koncert eller milonga, 200,- DKK for begge
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her