Alsidig ordcrawler til Frederiksberg Badene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du svare på henvendelser, så vores gæster føler sig professionelt og fair behandlet – uanset, om de har sendt ris eller roser, og uanset om du kan give dem, hvad de ønsker sig?

Forstår du, hvornår du er nødt til at lægge dine planer for dagen til side, fordi der sker noget uforudset, som kræver kommunikation til medarbejdere og gæster?

Kan du lide at være del af et hold, hvor ingen opgaver er finere end andre, så længe de understøtter driften, og hvor vi i fællesskab griber opgaverne og spiller hinanden gode?

Vi søger en kollega, der kan rådgive om og selv producere daglig kommunikation til medarbejdere og gæster i Flintholm Svømmehal og Frederiksberg Svømmehal.

Om få måneder åbner Frederiksberg Svømmehal igen efter en længere renovering. Med din sans for at skrue sætninger sammen og for at gennemskue, hvem der har behov for at vide hvad hvornår, kommer du til at understøtte os i at sige velkommen til mange nye kolleger og i vores ambition om at runde 500.000 besøg i 2024.

Mange forskellige opgaver

Vi kommunikerer med vores gæster via hjemmeside, bookingside, e-mails, nyhedsbreve, skiltning, digitale skærme og sociale medier. Du får en bred vifte af opgaver, der understøtter driften og den interne og eksterne kommunikation i vores organisation, fx:

  • besvare gæstehenvendelser via mail
  • opdatere hjemmeside og bookingside
  • skrive mødereferater 
  • skabe indhold til digitale skærme
  • skrive nyhedsbreve
  • lave opslag til sociale medier
  • skrive oplæg til intern formidling. 
Vi forventer, at du
  • har kommunikationsevner på højt niveau både skriftligt og mundtligt 
  • behersker retskrivning på professionelt niveau
  • er struktureret og forstår at administrere din tid fornuftigt 
  • kan overskue og komme i mål med flere arbejdsopgaver samtidig
  • har gode sociale kompetencer – fx sans for, hvornår en kollega kan bruge en hjælpende hånd
  • har gode it-kompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer
  • er god til at samarbejde og kan navigere i en hektisk hverdag.
  • måske har kompetencer inden for fx foto, video, grafisk arbejde
Om os

Du bliver en del af administrationsteamet med både akademiske og kontoruddannede kollegaer. I første omgang bliver din base i Flintholm Svømmehal, men efter genåbningen af Frederiksberg Svømmehal vil administrationen flytte hertil. Du refererer til administrationslederen, men mange af dine arbejdsopgaver går på tværs af organisationen, og du vil få en bred kontaktflade blandt dine kommende kollegaer. På det kommunikationsfaglige vil du især kunne sparre med vores strategiske medarbejder. 

Når begge svømmehaller er i drift, kommer Frederiksberg Badene til at have over 120 medarbejdere.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jonas Christensen, administrationsleder i Frederiksberg Badene, på telefon 28 98 00 02. Læg en besked, hvis telefonen ikke besvares. 

Søg stillingen

Søg via linket hurtigst muligt og senest søndag den 25. februar 2024. Vedhæft ansøgning, CV og eksamensbevis. Vi holder samtaler løbende og forventer at holde 2. samtaler i uge 9. 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Bernhard Bangs Alle 41, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993408

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet