Vil du have gode arbejdsforhold og være med i udviklingen af socialmedicinen i Region Hovedstaden, så vil vi meget gerne have dig som vores nye kollega.
Afdeling for Socialmedicin har en stilling som afdelingslæge i Socialmedicinsk klinik, som vi ønsker besat af læge med socialmedicinsk erfaring.
Socialmedicinsk Kliniks hovedopgaver er at varetage sundhedsfaglig rådgivning i regionens 29 kommuner, bl.a. i relation til førtidspensions- og sygedagpengelovgivningen. Du vil især blive tilknyttet Socialmedicinsk Klinik, hvor de væsentligste opgaver er udredning af funktions- og arbejdsevne, arbejdsfastholdelse og rehabilitering samt deltagelse i rehabiliteringsteammøder.
Opgaverne i Socialmedicinsk Klinik er især:
- Ambulante socialmedicinske udredninger.
- Sundhedsfaglig rådgivning.
- Arbejdsfastholdelse og rehabiliteringsforløb.
- Undervisning og formidling.
- Forskning.
- Udvikling med fokus på den forebyggende del og med henblik på større funktion i rehabiliterende funktioner i sekundær sektor. Desuden at få synliggjort de socialmedicinske kompetencer og muligheder i Region Hovedstaden.
Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, med tværfagligt samarbejde og vidensdeling, både internt i afdelingen og i forhold til samarbejdet med bl.a. kommuner og styrelser. Vi prioriter uddannelse og forskning højt, og har fokus på efteruddannelse og karriereudvikling.
Kvalifikationer
- Speciallæge i samfundsmedicin.
- Bred uddannelse og klinisk erfaring ønskværdig, gerne dokumenteret klinisk erfaring på speciallægeniveau inden for det socialmedicinske område.
- Gerne erfaring fra samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, bl.a. andre kliniske hospitalsafdelinger, regioner og kommuner.
- Forskningserfaring vil være en fordel.
Vi kan tilbyde dig:
- En dejlig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone.
- Et fagligt stærkt, ligefremt og innovativt arbejdsmiljø i en afdeling i fortsat udvikling.
- Spændende og afvekslende opgaver med stor tværinstitutionel kontaktflade både internt og eksternt.
- Tværfagligt samarbejde herunder også faglig sparring fra et bredt funderet fagligt team i afdelingen.
- En arbejdsplads, der prioriterer undervisning, uddannelse og forskning højt.
- Et forskningsmiljø under opbygning.
- Spændende kliniske opgaver.
- Spændende organisatoriske opgaver.
- Dygtige og engagerede kollegaer.
Ansættelsesforhold
Stillingen er ledig til besættelse den 1. marts 2025 eller snarest derefter. Ansættelse som afdelingslæge er afhængig af kvalifikationer. Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen, herunder stillingsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Nolde Malling, tlf. 38 64 98 48.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er fredag den 07. februar 2025. Der forventes afholdt samtaler i uge 7 eller 8 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej , 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/644292ac-8dcc-454c-a749-70f3032564e2