Administrativ ledelsessekretær i skoleafdelingen på Frederiksberg, herunder med særlig funktion som personlig assistent for skolechefen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du motiveret af at have en mangfoldig opgaveportefølje, hvor du både kommer tæt på skoleafdelingens ledelsesrum, samtidig med, at der er en række væsentlige administrative opgaver, der skal løses? Så kan det meget vel være, at netop du finder det interessant og relevant at læse videre ned i dette stillingsopslag.

På Frederiksberg har vi ambitioner for børn og unge. I forbindelse med visionen om Fremtidens Skole 2030, herunder de 7 børneløfter, arbejder vi for at udvikle og styrke skolens læringsmiljø, ungeindsatser og inkluderende fællesskaber.

Skoleområdet omfatter 10 folkeskoler inkl. SFO og klub, en specialskole og en ungdomsskole. Vi er en veldreven kommune, med mange dygtige medarbejdere, og vi arbejder målrettet for at styrke forbyggende indsatser og derved skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn.

Denne funktion er organiseret i skoleafdelingen, som er placeret på Frederiksberg Rådhus, og du vil formelt være i reference til en af skoleafdelingens to sektionsledere. Endvidere vil du skulle indgå i tætte og nødvendige samarbejder med skoleafdelingens 16 konsulenter og ledere, kommunens folkeskoler, dagtilbudsafdelingen, familieafdelingen samt Børne- og Ungeområdets stabsenhed. Rent praktisk er din arbejdsplads centralt placeret i et fælleskontor sammen med øvrige sekretariatsfunktioner fra dagtilbudsafdelingen.
En af dine primære opgaver omhandler koordinering af kalendere for den samlede ledelse i skoleafdelingen (To sektionsledere samt skolechefen), herunder planlægning og forberedelse af diverse møder samt mindre arrangementer. For skolechefens vedkommende vil der i hverdagen ligeledes være behov for udarbejdelse af dagsordener, referater samt enkle slidepakker. Endvidere ligger der i funktionen et ansvar for skoleafdelingens fællespostkasse, telefoniske åbningstid, bestilling af IT-udstyr samt øvrige kontormaterialer. Endeligt vil der være en forventning om, at du kan tillære en række digitale platforme til brug for journalisering, medarbejderdata, ansættelsesprocesser, elevlister og bogføring – bl.a. for at kunne bidrage med administrativ understøttelse til konsulentgruppen.

Du vil blive en del af skoleafdelingens arbejdsmiljø, hvor vi vægter hjælpsomhed, humor såvel som høj faglighed og resultater. Skoleafdelingens primære formål er god politisk betjening samt direktionsunderstøttelse, men i lige så høj grad supportering af skolernes faglige og pædagogiske udviklingsspor. Hverdagen kan til tider være travl, hvorfor du skal kunne håndtere og prioritere mellem mange forskellige typer af opgaver.

For at kunne lykkes i stillingen forventer vi, at du har relevant viden samt erfaring, er samarbejdsorienteret og dygtig relationelt. Det er væsentligt, at du er kan se muligheder og kan agere selvstændigt samt professionelt, også i sager, der kan være komplekse.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsdag med ansvar, opgaver og tiltag, som har betydning for børn og unge. Dit arbejde gør en forskel.
  • En arbejdsplads med høje ambitioner og et godt arbejdsmiljø. 
  • Et skolevæsen der yder deres bedste og bifalder den fælles udvikling.
  • Nærværende faglig ledelse, der har til formål at understøtte dit personlige udviklingsrum.
  • Et job med mulighed for anvendelse af faglige- samt erfaringsbaserede kompetencer i mange forskellige samarbejdsrelationer i organisationen.
  • Direkte reference til - og tæt samarbejde med nærmeste sektionsleder.

Vi forventer:
  • Du har viden om- og erfaring med opgaver, der fremgår af dette stillingsopslag.
  • Du har erfaring med administrative arbejdsgange og kan holde hovedet koldt i komplekse situationer.
  • Du er struktureret og god til at navigere på digitale platforme.
  • Du er god til borgerkontakt og kan håndtere konflikter med pragmatisme.
  • Du er god til både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Du har overblik over processer og kan træffe selvstændige beslutninger ift. din opgaveprioritering.
  • Du har et højt humør og en positiv og optimistisk tilgang til arbejdet og kollegaer.
  • Du har en grundlæggende holdning til, at alle opgaver er er gode og nødvendige, selvom alle opgaver ikke altid er højt profilerede.
  • Du er vant til forskelligartede opgaver og trives både med egne opgaver og opgaver i samarbejde med dine kollegaer.

Yderligere information
Ansøgningsfristen er søndag d. 21. januar og ansættelsessamtalerne afvikles onsdag d. 24. januar.
Stillingen forventes at være med en beskæftigelsesgrad på 30-37 timer ugentligt, hvilket du selv kan få indflydelse på og ønskes besat pr. 1. marts 2024.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Line Berthelsen på tlf. 2898 0097 / mail: libe23@frederiksberg.dk eller sektionsleder Stine Skovborg på tlf. 2898 0033 / mail: stsk08@frederiksberg.dk

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962138

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet