BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for rekruttering og kan du lide at have fokus på god service og processer der virker? Har du lyst til at bidrage til at forbedre arbejdet med rekruttering og Employer Branding. Har du samtidig en stærk administrativ profil. Og har du lyst til at blive en del af et team der er præget af godt humør og en uformel omgangstone? Så glæder vi os til at møde dig.
Din hverdag kommer til at bestå af en bred vifte af opgaver indenfor HR, hvor en af dine vigtigste opgaver bliver en effektiv og tidssvarende proces for rekruttering.
I HR arbejder vi tæt sammen om opgaverne. Samlet i HR arbejder vi bredt med rekruttering og HR-udviklingsopgaver, administrative opgaver fra ansættelse til fratrædelse, personalepolitikker, juridisk rådgivning m.m.
Hvad får du mulighed for at arbejde med
Du får mulighed for at byde ind med dine ideer til processer for rekruttering. Du får bred kontakt til lederne i vores organisation. Og du får ansvar for den samlede administrative rekrutteringsproces. Du får også mulighed for at få indsigt i og bidrage på andre opgaver i HR, som f.eks. at udarbejde ansættelseskontrakter. Opgaver som du løser med sparring fra øvrige medarbejdere i HR.
Mere om arbejdsopgaverne:
- Selvstændig at varetage de administrative opgaver ved rekruttering. Og bidrage med viden til effektive og tidssvarende processer ved rekruttering.
- Bidrage med ideer og viden på strategiske indsatser ved rekruttering og Employer Branding med fokus på, at løse de nuværende og fremtidige udfordringer med at rekrutterer nye medarbejdere
- Selvstændigt at varetage andre administrative opgaver i HR
- I samarbejde med øvrige medarbejdere i HR løbende at bidrage til forbedring af vores administrative processer.
Du har nogle års erfaring inden for HR. Du har erfaring med rekruttering og med administrative processer. Din baggrund er formentlig en administrativ uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du herudover:
- Har erfaring med HR-systemer, f.eks. statens rekrutteringssystem
- Har en stærk administrativ profil, og er struktureret, kan skabe overblik og tænke i løsninger
- Har viden og kan bidrage med ideer til forbedring af vores rekrutteringsindsatser og til, hvordan vi arbejder med Employer Branding
- Du har lyst til en bred kontaktflade og til at rådgive ledere
- Er stærk i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation
- Har situationsfornemmelse og en naturlig forståelse for sammenhænge og helheder
- Har lyst til at bidrage bredt på opgaver indenfor HR
En hverdag i en spændende organisation og en ambitiøs erhvervsskole med 5 adresser i Storkøbenhavn.
Vi tilbyder et job med en varieret arbejdsdag med mulighed for en stor kontaktflade. Og du får mulighed for at bidrage bredt på opgaver i HR.
Du vil blive en del af et HR-team hvor vi arbejder tæt sammen. Vi har en uformel omgangstone og vi lægger vægt på samarbejde, trivsel og respekt for hinanden. Vi har fokus på socialt fællesskab Og vi lægger vægt på at vi har en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Citat fra din kommende leder;
Som din leder lægger jeg vægt på, at vi har en arbejdskultur med tillid, åbenhed og du får den konstruktive feedback og sparring, som du har behov for.
Vi sørger for at du bliver klædt på til jobbet gennem et introduktionsprogram.
Løn og vilkår
Stillingen er på fuldtid.
Du vil primært have arbejdssted på skolen på Frederiksberg, som ligger tæt på offentlig transport og med mulighed for parkering.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med mulighed for løntillæg i henhold til TECs lønpolitik.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV og relevant eksamensbevis senest den 26. juni 2024 kl. 12.
Vi forventer at holde samtaler den 28. juni 2024.
Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. september 2024.
Ønsker du at vide mere om stillingen, hvordan det er at arbejde i vores team eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR-Chef Tina Schultz på telefon 2545 3165.
Hvis du vil vide mere om TEC
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. Du kan læse mere om TEC på Job på TEC.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej , 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067586