BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at fremme cirkulær økonomi på affaldsområdet, så har du nu muligheden for at spille en central rolle i planlægning og indgåelse af økonomiske og strategiske aftaler på affaldsområdet for Frederiksberg Kommune.
Frederiksberg har vedtaget en ambitiøs ressource- og affaldsplan med en vision om 100 procent bæredygtig affaldshåndtering i 2032 og høje mål for genbrug og genanvendelse. Samtidig skal planen bidrage til at opfylde kommunens klimamål. Vi har brug for solid ekspertise kombineret med en dialogbaseret og eksperimenterende tilgang, hvis vi skal nå i mål med de høje ambitioner. Her har du virkelig mulighed for at påvirke affaldsområdet på det politiske og strategiske niveau.
Vi søger en ny kollega i en fuldtidsstilling, som kan se sig selv i nedenstående:
- Har du erfaring med afsætning, kvalitetsstyring, kontraktopfølgning og/eller udbud, og har du samtidig viden om affald og genanvendelse? Så er det dig, vi mangler på holdet! Du bliver blandt andet ansvarlig for at udarbejde kravspecifikationer ved udbud på området og skal i dialog med leverandørerne sikre, at indgåede afsætningskontrakter overholdes og er i overensstemmelse med kravspecifikation og gældende lovgivning.
- Du bidrager til et tæt samarbejde med kolleger fra afdelingen for Økonomi og Udbud og med omkringliggende kommuner og affaldsselskaber, hvor du afsøger nye muligheder for afsætningssynergier. Du skal løbende holde dig orienteret om udviklingen inden for affaldsbehandling og nye teknologier. Det er derfor vigtigt, at du har fokus på nytænkning, dialog og relationer på markedet for behandling og afsætning til genanvendelse.
- Har du blik for de udfordringer, som affaldsforbrændingssektoren står overfor p.t., og er du skarp til politisk betjening af bestyrelser og udvalg samt planlægning af og opfølgning på møder og faglige vurderinger? Har du god økonomisk forståelse, erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, kendskab til lovgivning og relevante politikker og planer på affaldsområdet? Så har vi brug for dig.
Vi lægger vægt på at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse, fx miljøplanlægger, statskundskab el.lign.
- Er en dygtig kommunikator, der kan gå i dialog med alle typer - både mundtligt og skriftligt
- Har solid erfaring med affaldsbranchen og kendskab til relevante politikker, planer og lovgivning
- Kan bidrage til klage- og udvalgssager
- Kan indgå i teamets øvrige opgaver og bidrage til de fælles indsatser og mål i Ressource- og Affaldsplan 2026
- Trives i en hverdag, hvor tempoet er højt, dagsordener skifter og deadlines kan være korte
- Har en positiv tilgang til opgaveløsningen og hverdagen i et storrumskontor
Organisering
Stillingen er placeret i Klima- og Miljøenheden som er en del af By-, Kultur- og Miljøområdet. Du bliver en del af Team Cirkulær Økonomi og Affald, som udover dig består af tolv personer samt syv genbrugsguider og en studentermedhjælper. Du vil dagligt arbejde tæt sammen med Frederiksberg Renovation, som varetager størstedelen af affaldsindsamlingen på Frederiksberg, ligesom du ofte skal deltage i netværk i og udenfor rådhuset Du bliver del af en enhed med et højt fagligt niveau, engagerede medarbejdere og en åben, uformel og imødekommende omgangstone.
Har vi fanget din interesse?
Vil du vide mere om stillingerne kan du kontakte Klima- og Miljøchef Marie Jørgensen på 38214106 eller Teamkoordinator i Cirkulær Økonomi og Affald Sara Rosendal på 38214115.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation. Vi har flextid og holder til på Frederiksberg Rådhus.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV ved at klikke på knappen ”Ansøg” herunder senest søndag den 18. februar 2024. Samtaler bliver holdt tirsdag den 20. februar 2024. En eventuel anden runde samtaler bliver afholdt tirsdag den 27. februar 2024. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest fra 1. april 2024.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982979