BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du til ABA-installationer og DKV-planer? Vi søger 2 nye teknikere til vores håndværkerteam i Frederiksberg Kommune
Vil du være med til at servicere og drifte ABA-installationer og rådgive vores brugere på Frederiksberg? Vi søger en dygtig og engageret elektriker med viden om ABA eller med lyst til udvikling
ABA-tekniker til Bygningsservice i Frederiksberg Kommune
Vi søger 2 nye kolleger til drift, kontrol og vedligehold af vores brandtekniske installationer på Frederiksberg Kommunes ejendomme. Baggrunden er, at vi er ved at udrulle et nyt system til DKV-planer og at vores ene ABA-tekniker skal på efterløn i 2024. Vi ser helst kandidater, der både dækker brandanlæg og DKV-planer. Men hvis du har erfaring på ét af områderne og mod på at lære nyt, så søg endelig. Så sørger vi for opgradering via kurser og sidemandsoplæring.
Ansøgning må gerne være et kort motiveret afsnit på 10-15 linjer sammen med dit CV, men du er også velkommen til at sende en længere ansøgning.
De to stillinger er i vores håndværkerteam Bygningsservice, som består af vvs’er, elektriker, snedker og ABA-teknikere. Du kommer primært til at arbejde med:
- Service og opfølgning på inspektionsrapporter på ABA-anlæg
- Renovering og udskiftning af udtjente ABA-anlæg – også akutte udskiftninger
- Vejledning og rådgivning om brandforhold, brandsikkerhed og brandanlæg på byggeprojekter og ved overtagelse af nye ejendomme
- Opbygge og vedligeholde systemet til DKV-planer på de kommunale ejendomme, herunder opfølgning på inspektionsrapporter i vores DKV-system fm3dkv
- Vejlede brugerne om DKV-opgaver, brandsikkerhed og brandsynsregler on-site, på mail og via telefon
- Har lyst til at specialisere dig indenfor automatiske brandalarmeringsanlæg
- Har viden om DKV og har lyst til at hjælpe og vejlede brugere uden viden om brandanlæg, brandsikkerhed og brandsynsregler
- Har el-teknisk indsigt både med 24v og 230v
- Besidder en faglig stolthed og er opdateret inden for ABA, brandsikkerhed og brandsynsregler
- Forstår vigtigheden af samarbejde og ønsker at indgå i et team
I Bygningsservice er vi otte håndværkere og vi er de daglige øjne i marken, der sikrer udførsel af det akutte vedligehold og spjældopgaver på tekniske installationer i vores bygninger. Bygningsservice er en del af en større enhed, Ejendomsservice og Drift, med 45 kolleger der planlægger, vedligeholder og drifter den kommunale ejendomsportefølje.
Du får indflydelse på udformningen af din arbejdsdag og et udfordrende job med en bred berøringsflade og spændende opgaver. Organisatorisk ligger vi i afdelingen By, Byggeri og Ejendomme under By-, Kultur- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune.
Spørgsmål og ansøgning
Vi tilbyder et udviklende job på en spændende og hyggelig arbejdsplads, hvor vi både kan have travlt og have det sjovt samtidig. Vi har en række personalegoder, fx motionsrum, kantine og sociale arrangementer i vores personaleforening Bacchus.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt og ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Jan van Arkens på 2898 4185 eller Claus Langelund Jensen 2898 4184.
Vil glæder os til at læse din ansøgning, der gerne må være et kort motiveret afsnit på 10-15 linjer sammen med dit CV, men du er også velkommen til at sende en længere ansøgning. Ansøgningsfristen er 8. januar 2024 og ansøgning samt CV sendes via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Vi planlægger at holde første runde samtaler den 16. januar 2024 og anden runde samtaler den 23. januar 2024 med ansættelse umiddelbart efter.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957886