2 driftskonsulenter med installations-kompetencer til Ejendomsservice- og Driftsenheden i Frederiksberg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at drifte og udvikle tekniske bygningsinstallationer på en stor og meget varierende ejendomsportefølje? Vi søger to driftskonsulenter inden for tekniske installationer til Frederiksberg Kommunes Ejendomsservice- og Driftsenhed. 

Stillingen som Driftskonsulent til tekniske installationer

Du vil blive en del af Driftsteamet, der spiller en afgørende rolle i at drifte og servicere kommunens ejendomsportefølje med fokus på at planlægge, koordinere og styre både store og små projekter.

I rollen som teknisk driftskonsulent vil du få ansvaret for at drifte kommunens mange tekniske anlæg, der tæller ventilation, brugsvand- og varmeinstallationer. Du er desuden med til at sætte krav til de tekniske installationer, når projektenheden skal bygge nyt eller bygge om. Her vil det være din rolle at fungere som intern rådgiver for projektlederne, samt varetage driftens interesser og sikre, at der vælges de rette tekniske løsninger i samarbejde med rådgivere, entreprenører og andre interessenter. 

Afdelingen er en moderne FM-organisation under stadig udvikling og med højt til loftet, hvor man i høj grad selv bestemmer, hvordan man løser både mindre driftsopgaver og større projekter. Opgaverne varierer meget, og du vil derfor blive udfordret på en bred faglig pallette. 


Som driftskonsulent kommer dine opgaver blandt andet til at bestå i at: 

  • have ansvaret for at drifte kommunens mange tekniske anlæg, der bl. a. tæller ventilation, brugsvands- og varmeinstallationer. Du vil ikke være hands-on, men i stedet fungere som intern teknisk specialist og rådgiver
  • Være med til at sætte krav til de tekniske installationer, når projektenheden skal bygge nyt eller bygge om
  • Sikre at dine installationsprojekter gennemføres til aftalt kvalitet, tid og økonomi i tæt dialog med rådgivere, bygherre og brugere
  • sørge for daglig kontrol og fejlsøgning på tekniske anlæg, bl.a. via vores omfattende CTS-anlæg.

Du vil indgå i et ”team” i teamet på 4 medarbejdere der arbejder sammen om de tekniske installationer. 

Enheden arbejder også med en konkret målsætning om at blive mere digitaliseret i håndteringen af teamets opgaver, hvor der også et stort fokus på at blive fortsat mere datadrevet, når der arbejdes med at skabe helhedsorienteret og bæredygtige løsninger i forhold til de enkelte projekter. 

Det er forventet, at du har en installationsteknisk baggrund som fx. ingeniør, maskinmester eller tilsvarende og har et godt teoretisk afsæt inden for vand, varme, ventilation og CTS, som du kan anvende på ejendommene.

For at blive en succes i rollen forventes det, at du:

  • har en bred tværfaglig forståelse af de installationstekniske faggrupper under HVAC-fagene
  • har erfaring med projektledelse af større og mindre installationsprojekter (0-15 mio. kr.)
  • kan definere krav i projekter og har erfaring med rådgiverudbud, og simpelt udbudsmateriale
  • kan udføre teknisk gennemgang og fejlfinding på varme- og ventilationsanlæg
  • kan tilstands- og kvalitetsvurdere installationer for opdatering af FM-database (DaluxFM)
  • Har du kendskab til beskrivelsesværktøjerne fra Molio (BIPS) og/eller erfaring med commissioning (Cx), er det et plus
  • er positiv, imødekommende og at ønsker at indgå i et team
  • er en god kommunikator i både skrift og tale, og du kan kommunikere til mange forskellige interessenter og niveauer.

Vi tilbyder et udviklende job i et godt socialt og fagligt miljø. Omgangstonen er uformel og præget af humor og hjælpsomhed, og vi lægger vægt på opgavesparring og fælles læring. Du får stor indflydelse på udformningen af din arbejdsdag med flextid og mulighed for hjemmearbejde. 

Enheden Ejendomsservice og Drift har i alt 47 medarbejdere og består af 4 teams; Planlægning og Support, Bygningsservice, Ejendomskontor og driftsteamet. 


Har du spørgsmål?
Vi benytter Capax Recruitment i rekrutteringsprocessen. Har du brug for at høre mere inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte Unit Lead & Senior Rekrutteringskonsulent William Pokriva på telefon 93 80 91 57 eller mail wpo@capax.dk. Vi indkalder løbene til samtaler og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handikap.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999121

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet