Ung Administration søger afløser i hjemmet efter §84 i lov om social service

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på snart ti år med bl.a. at tage på museum, i Zoologisk Have, på legepladsen m.m.

Om jobbet
Drengen har infantil autisme og epilepsi, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse for at lære om børn med særlige behov.

Han er en glad, sød, positiv og nysgerrig dreng, som elsker udendørsaktiviteter. Han knytter sig hurtigt til nye voksne, der vil ham, så han er meget omsorgsfuld og tillidsfuld.

Drengen har en hjerneskade, der bevirker, at han ikke er alderssvarende og han har heller ikke fuldt sprog. Men han gør sig alligevel forståelig med ord. Han får også medicin for epilepsi morgen og aften, og har ikke anfald, når han er medicineret.

Ideelt set er du en omsorgsfuld, glad og humoristisk person, som kan lide at være aktiv, hvad enten det er udendørsaktiviteter, en fodboldkamp eller museumsbesøg.

Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er 13 timer om måneden og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes tjeneste enten lørdag eller søndag henover to weekender om måneden. Dog kan det være nødvendigt at benytte timer i hverdagene.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Arbejdssted
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i 2300 København S.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Ung Administration på 3317 6220.

Søg via linket senest torsdag den 22. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192597&DepartmentId=22678&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849193

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet