Udstationering til Polen – Staff Officer Targeting Plans i J3/5 divisionen ved Headquarters Multinational Corps Northeast.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du analytisk stærk med en god forståelse for Targeting, så er du måske vores nye medarbejder Staff Officer Targeting Plans & Collateral Damage Estimation i J3/5 divisionen? Du vil ligeledes blive en del af vores velfungerende danskerkoloni med mange kolleger og tilhørende familier her ved Headquarters Multinational Corps Northeast (HQ MNC NE) i Szczecin, Polen.

Om os

HQ MNC NE, der kan blive dit kommende tjenestested, er beliggende i Szczecin i det nordvestlige Polen, hvorfra de danske grænser kan nås inden for 4-5 timer i bil og færge. Beliggenheden giver gode muligheder for transport til det øvrige Europa - i forbindelse med tjenesterejser, men i høj grad også i forhold til fritid og ferie.

Danmark har været en vigtig del af HQ MNC NE siden 1999. Hovedkvarteret består af ca. 460 militære og civile medarbejdere fra 23 forskellige nationer, hvor Danmark, Polen og Tyskland udgør den største del som Framework Nations.

Danmarks nuværende engagement er 46 militære stillinger fordelt i hele hovedkvarteret samt ved vores nationale støtteelement. Ud over de faste stillinger udgør reserven også en vigtig del af det danske bidrag, hvor Danmark besætter 23 funktioner i korpsets reservestruktur.

HQ MNC NE er et hovedkvarter i NATO´s styrkestruktur, der varetager det landbaserede regionale ansvar for sikkerhed i det baltiske område og Polen. Hovedkvarteret har således et permanent ansvar for NATOs aktiviteter i Alliancens nordøstlige område.

I Szczecin findes der flere internationale skoler, der følger anerkendte internationale undervisningsprogrammer, ligesom der er flere børneinstitutioner med et internationalt islæt.

Hovedkvarteret har mange aktiviteter for hele familien, der giver gode muligheder for et aktivt fritidsliv og som skaber gode vilkår for din og familiens trivsel i Polen.

Du kan finde yderligere oplysninger om hovedkvarteret på HQ MNC NE’s myndighedsside samt på www.mncne.pl og Facebook.Hvis du ud over denne stilling generelt er interesseret i tjeneste ved HQ MNC NE i Polen, så kontakt os gerne omkring mulighederne.

Om stillingen

Som Staff Officer (SO) Targeting Plans indgår du i Targeting Branch i J3/5 divisionen. Targeting Branch har en polsk oberstløjtnant som chef samt fire stabsmedlemmer, som udover din stilling består af en dansk SSG samt en polsk og en tysk stabsofficer.

Din primære opgave er at repræsentere Targeting Branch i forbindelse med operativ planlægning, herunder udfærdigelse af Target Materiel under anvendelse af Target System Analyses, samt bidrage til udarbejdelsen af analyser og operative koncepter inden for targeting.

Du er den primære SO, når der skal gennemføres Collateral Damage Estimatation (CDE) i forbindelse med operationsplanlægningen i hovedkvarteret, og du bidrager til udvikling af NATO CDE-processer og -policies. Du deltager desuden i udarbejdelse af HQ MNC NE standardoperationsprocedurer (SOPer) i tæt samarbejde med specialister fra øvrige stabe og divisioner.

Du bidrager endelig til forberedelse af øvelser, uddannelser og konferencer indenfor targeting generelt og CDE specifikt.

Om dig

Du er kaptajn eller major M322 og har gennemført videreuddannelsestrin I for ledere eller VUK/BDE. Du har en baggrund fra efterretning eller artilleriet.

Du er en person med god helhedsforståelse som dermed hurtigt forstår at sætte sig ind i et større planlægningsperspektiv. Derudover har du gode kompetencer inden for planlægning og analyse samt erfaring fra internationale operationer eller større øvelser i et internationalt miljø.

Vi forventer, at du har deltaget i stabsarbejde og at du har erfaring med operativ planlægning i rammen af brigade-/divisionsniveauet. Du forventes endvidere at have god forståelse for doktrin og planlægning af Landmilitære operationer samt kendskab til værnsfælles operationer, herunder kendskab til værnsfælles NATO-procedurer, samt luft- og sømilitær indsættelse og effekter.

Det er en fordel, hvis du har gennemført Joint Targeting Interoperability Curriculum ved NATO School Oberammergau og at du har kendskab til NATO targeting software (JTS/FAST).

Du er god til at skabe samarbejdsrelationer i forskellige fora, du trives godt i et multinationalt miljø og du har respekt og forståelse for kulturelle forskelle.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Der er tale om en udstationering, hvor du kan medbringe familien i en periode op til fire år. Er du interesseret i en kortere periode så kontakt os gerne omkring mulighederne.

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2024.

Du bliver udstationeret under den gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Du finder mere information i FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering, herunder bl.a. ægtefællepension og hjemflytningstillæg.

Der vil desuden være mulighed for en pendlerordning jf. FPSBST 566-2, tillæg E.

I forbindelse med ansættelsen vil der være mulighed for forhandling af tillæg.

Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:

- Bestået forsvarets fysiske basiskrav,
- Være helbredsgodkendt til status operativ (helbred og tænder),
- Have gennemført CAC-A og TSE,
- Bestået sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.
- Sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET.

De enkelte Q’er vil blive fornyet løbende under udstationeringen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen eller om tjeneste i almindelighed ved HQMNCNE er du velkommen til at kontakte Senior National Officer (SNO), oberst Jens Sund på telefon +48 91 811 51 00 / +48 914 445 100 eller major Søren Lauridsen, J1, telefon +48 91 811 51 21.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Tine Valentin Nielsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. +45 3266 5768.

Ansøgningsfrist: Den 18. juni 2023
Ansættelsessamtaler gennemføres efter nærmere aftale.

Er du udover denne stilling generelt interesseret i tjeneste ved HQ MNC NE i Polen? Kontakt os gerne
for at høre hvilke muligheder der er i fremtiden.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarskommandoen, Holmens Kanal 9, 1060 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183371&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet