Skarp interessevaretager med flair for digitalisering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en konsulent til at bidrage med at skabe sammenhæng mellem politiske dagsordener og digitale forandringer i det offentlige Danmark. Du får mulighed for at arbejde bredt med den digitale dagsorden – både ved at sætte politiske og strategiske dagsordener og konkret i projekter og gennem interessevaretagelse.

Tæt kontakt med fagfolk og samarbejdspartnere på området
Du vil få et udfordrende og selvstændigt job, hvor du kommer til at arbejde med videreudvikling af borgere og kommuners nytte af digitalisering i bred forstand. Samtidig vil du få ansvaret for konkrete indsatser.

Du vil komme til at indgå i samarbejdet med staten om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og i den brede interessevaretagelse ift. den digitale dagsorden. Konkret kan du komme til at arbejde med emner indenfor udvikling af den politiske interessevaretagelse, digital kommunikation med borgere, det fælleskommunale digitaliseringsprogram, Borgerservice og digitalisering af kørekortområdet. Alt sammen i tæt kontakt med stærke fagfolk i kommunerne.

Dine opgaver løses i tæt samarbejde med kollegaer i Center for Digitalisering og Teknologi, og i kommunerne. Dagligdagen byder også på samarbejder med kollegaer på tværs af KL og med samarbejdsparter i KOMBIT og staten. Som en del af KL-huset, får du gode muligheder for at sætte dit fingeraftryk på såvel politik, som udvikling af de områder, du kommer til at arbejde med.

Opgaveporteføljen ligger ikke helt fast. Der er mulighed for at drøfte og tilrettelægge din opgaveportefølje med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du kommer med.

Interesse for digitalisering i kommunerne
Du interesserer dig for den digitale udvikling af den offentlige sektor og kan se sammenhængen mellem politiske dagsordener, og digitale muligheder og udfordringer. Det vil være en fordel, hvis du har erfaringer indenfor feltet og forståelse for, hvordan teknologi og digitalisering kan understøtte udviklingen af den offentlige sektor til gavn for borgerne. Eller du er interesseret i hurtigt at sætte dig ind i det.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand. scient. pol., samfundsvidenskabelig uddannelse kombineret med IT-kompetencer eller lign.
  • Er god til at skrive og kan formidle skarpt, præcist og læseværdigt.
  • Kan indgå i og facilitere faglige netværk.
  • Er analytisk, selvstændig, pligtopfyldende og har gode samarbejdsevner.
  • Har politisk og strategisk tæft– og kan tappe ind in i relevante centrale dagsordener.

Vi arbejder for gode rammer for digitale kommuner
I KL’s Center for Digitalisering og Teknologi forsøger vi at styrke kommunernes arbejde med digitalisering og teknologi på alle fagområder. Vi ca. 25 medarbejder - som i et stærkt fagligt fællesskab - er ambitiøse omkring digitaliseringens muligheder, samtidig med, at vi styrker kommunernes rammevilkår for at arbejde med digitalisering. Vi bevarer et blik for borgernes behov og rettigheder.

Vi arbejder både som politisk interessevaretager og med konkrete projekter, der skal skabe gode rammer for udviklingen af digitale kommuner til gavn for borgerne. Opgaverne indebærer alt fra udarbejdelse af politiske sager og beslutningsoplæg, dialog med interessenter og Christiansborg til at drive videndeling og netværk mellem kommunerne.

Få indblik i hvad vi laver
Du kan få et indtryk af hvad vi laver på kl.dk og på vores Videncenter for Digitalisering og Teknologi. Det kan også være en god idé at kigge i kommunernes digitale politik ”Gentænk velfærden”.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.

Det praktiske
Sidste frist for at sende en ansøgning er onsdag den 15. juni 2023. Vi forsøger at holde samtalerne løbende, så send os gerne din ansøgning snarest muligt. Vi håber at byde dig velkommen som vores nye kollega i august.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i lokal løndannelse.

Er du nysgerrig for at høre mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kontorchef Pia Færch på mobil 40 12 39 60 eller på tlf. 33 70 31 11. Du kan også sende en mail til pah@kl.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KL, Weidekampsgade, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1722&departmentId=18963&ProjectId=143960&MediaId=5

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848029

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet