Planlægningsleder til DSB Klargøring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skaber det glæde hos dig at gøre det komplekse enkelt og at skabe overblik og sammenhænge i en stor organisation? Kan du i øvrigt balancere mellem flere forskellige hensyn og samtidig skabe følgeskab og motivation? Så vil vi meget gerne hilse på dig!

DSB Klargøring omfatter fire klargøringscentre omkring København og et i Århus. Vi er ansvarlige for at hente, klargøre og levere togsæt til DSB’s drift, og vi spiller en vigtig rolle for at vores kunder hver dag kan komme rettidigt afsted i klargjorte tog.

DSB Klargøring overtager i disse år flere opgaver, ligesom vi er i en omstillingsproces til nye togtyper i fremtiden. Vi står derfor overfor spændende opgaver med at udvide, planlægge og omlægge og optimere arbejdsgange og ressourcer og kompetenceudvikle vores mange dygtige medarbejdere. Samtidig skal vi implementere en række nye IT-redskaber, der skal bidrage til at vi når disse mål.

Din hverdag Du vil som planlægningsleder referere til Klargøringschefen, som også vil blive en tæt samarbejdspartner. Sammen med hende vil du få stor mulighed for at få indflydelse på sammensætningen af dit fremtidige team. Du bliver en del af en professionel, velfungerende og meget inkluderende ledergruppe, der favner bredt med hensyn til baggrund, uddannelse, erfaring, alder og interesser.

I dagligdagen er vi ansvarlige for foreløbig fire klargøringscentre omkring København og et i Jylland (Århus). Vi afholder fast koordinerede ledermøder såvel fysisk som online. Dine arbejdsopgaver vil både være koncentreret om enkelte klargøringscentre såvel som hele Klargøringsorganisationen på tværs.

Klargøringschef Maryam Borring Olesen fortæller følgende om hendes forhåbninger til rollen

”Det er en nyoprettet afdeling, og derfor er det vigtigt for mig, at vi tænker nyt og kan modernisere klargøringsafdelingen. Vi skal blive bedre til at bruge de data vi har til at tilrettelægge arbejdet, så vi i højere grad imødegår kundernes behov. Vi har i DSB stort fokus på vores ESG-mål, så du vil i din rolle som Planlægningsleder få en central rolle i hvordan vi i fremtiden skal arbejde med miljø, bæredygtig og diversitet i DSB Klargøring.”

Hvem er du? Vi forestiller os at du har gjort dig væsentlige erfaringer som planlægningsleder, hvorigennem du har fået god forståelse for leanprincippernes anvendelse i praksis og motiveres af at give dig i kast med lederudvikling og facilitering af ledernes procesfokus. Du har muligvis et godt kendskab til jernbane- og/eller transportbranchen, og kender derfor til de logistiske problemer, der er forbundet hermed, samt stor forståelse for detaljens betydning.

Du vil bl.a. få ansvaret for

  • Analyse og beregning af ressourceforbrug
  • Proces- og ressourceoptimering på tværs i Klargøring
  • Procesplanlægning
  • Udvikle LEAN tankegang ift. processer, mandskab og ressourcer
  • Bidrage til udvikling af KPI’er på tværs af Klargøring.
For at lykkes i stillingen er det væsentligt, at du i hverdagen formår at balancere en udadvendt, empatisk og motiverende praksis med dine evner til at være en overbevisende, systematisk og pragmatisk planlægger, der på en inddragende måde kan få ledere og medarbejdere med i forandringer.

Derfor er vi interesserede i i hvilken grad, du

  • Er en dygtig kommunikator, der både evner at lytte og formidle
  • Er analytisk dygtig og formår at overskue og styre processer i en bred logistisk organisation
  • Har udpræget gode samarbejdsevner og formår at arbejde bredt på alle niveauer såvel internt i Klargøring som eksternt med andre interessenter i DSB såsom Drift, Planlægning, Uddannelse og Værksted.
  • Har en solid profil i forhold til proces- og ressourceoptimering
  • Har erfaring med implementering af nye metoder og IT-værktøjer ved hjælp af LEAN principper.
Lidt om os – DSB Klargøring DSB Klargøring består i dag af ca. 250 medarbejdere fordelt på en ledergruppe på 8 ledere og en forretningskoordinator. Vi samarbejder tæt i gruppen og går op i at omgangstonen er uformel og ligetil. Vi bestræber os på at have en finger på pulsen i produktionen, hvor det, der tæller er et fælles mål om levere klargjorte togsæt til tiden, til DSB’s daglige drift. Vores kunder såvel som medarbejdere skal opleve at det er nemt og sikkert at være en del af DSB. Dette bestræber vi os på at gøre ved at være positive og nysgerrige på nye perspektiver.

Løn- og ansættelse Du ansættes på individuel kontrakt. Løn aftales efter dine kvalifikationer.

Hvad kan DSB tilbyde dig? Som ny leder i DSB får du ikke blot et nyt job, du bliver også en del af et stort fællesskab, der er under stadig udvikling.

Dit primære arbejdssted vil blive i hjertet af København klargørings depot KGC/Belvedere. Du må dog forvente dage på DSB’s Hovedkontor i Høje Taastrup og besøg på andre Klargøringsdepoter.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine færdigheder gennem kurser og "learning-by-doing"
  • Fleksible arbejdstider og muligheden for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det
  • At blive en del af et åbent fællesskab og en mangfoldig organisationskultur - hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.
Vores personalegoder omfatter

  • Gratis transport med DSB til og fra arbejde, mulighed for at bruge dit togkort i fritiden og fire årlige rejser med din familie
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og et fuldt medlemskab til alle centre i PureGym – du betaler bare skatteværdien.
  • Pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling
  • Sund og lækker frokostordning.
Ansøgning Send dit CV og ansøgning snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler, dog senest 25. juni 2023.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Maryam Borring Olesen på mail mghaderi@dsb.dk eller på telefon 2468 8395.

#LI-SR1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DSB, Københavns Hovedbanegård, Bernstorffsgade 18-20, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191609&DepartmentId=19995&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851130

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet