@Københavns Politi - torsdag 08. januar, kl. 04:44
Amagerbrogade er nu genåbnet i begge retninger, og de evakuerede er enten tilbage i deres lejligheder eller genhuset. Vi arbejder fortsat på stedet, men alle vores køretøjer er trukket ind på selve Lærdalsgade, så morgentrafikken kan afvikles #politidk
@Københavns Politi - torsdag 08. januar, kl. 02:10
En svært tilskadekommen mand er reddet ud fra lejligheden og behandles på hospitalet. De nærmeste pårørende er underrettet. Det er endnu for tidligt at sige noget om brandårsagen, som vil blive undersøgt nærmere #politidk
@Københavns Politi - torsdag 08. januar, kl. 01:11
Brandvæsnet har nu branden under kontrol, men arbejder stadig på stedet. Der vil blive arbejdet på stedet i nogle timer endnu #politidk
@Københavns Politi - onsdag 07. januar, kl. 23:31
Vi er sammen med brandvæsnet fremme på Lærdalsgade på Amager, hvor en lejlighed brænder. Amagerbrogade er spærret for al trafik ved Frankrigsgade og Englandsvej for at give plads til brandvæsnets arbejde. Vi melder ud hér, når der er nyt #politidk
@Københavns Politi - onsdag 07. januar, kl. 19:28
Vi savner Martha på 65 år, der er gået fra Skyttegårdsvej i Valby, tirsdag d. 6. januar kl. 1600. Hun vurderes ude af stand til at finde hjem. Martha var iført en hvid jakke, lysebrune bukser og hvide sko. Ser man Martha bedes man ringe 1-1-4 #politidk https://t.co/3uGVaAu2PE
@Københavns Politi - onsdag 07. januar, kl. 13:58
Vi er til stede i Guldbergsgade med patruljer og kriminalteknikere for at undersøge et mistænkeligt forhold. Der er ingen meldinger om personskade. Vi kan for nuværende ikke give yderligere oplysninger #politidk
@Københavns Politi - tirsdag 06. januar, kl. 09:40
Kørselsforbuddet er til for at gøre skolevejen mere sikker for børnene, og vi vil derfor opfordre til at følge reglerne på stedet. Vi kommer snart igen for at bakke op om skolepatruljernes fine arbejde #politidk
@Københavns Politi - tirsdag 06. januar, kl. 09:40
Skoleåret er skudt i gang, og mandag morgen var Nærpolitiet til stede på Ny Carlsberg Vej ved Vesterbro Ny Skole for at hilse på skolepatruljerne og føre tilsyn med skolevejen. Desværre var der 25 bilister, der ikke respekterede kørselsforbuddet, hvilket gav en bøde #politidk
@Københavns Politi - mandag 05. januar, kl. 13:44
Kvinden, som vi søndag efterlyste, da hun var forsvundet fra et plejehjem på Carl Jacobsens Vej, er fundet i god behold. Vi har derfor slettet efterlysningen og opfordrer medier til at slette billedet af kvinden og anonymisere evt. artikler #politidk
@Københavns Politi - søndag 04. januar, kl. 19:31