KKFO-leder med lyst til at opbygge en ny specialskole i Ørestad og være med på rejsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag

I Københavns Kommune skal der bygges en ny Kategori 4-specialskole, som skal ligge på Amager. En skole, som når den er færdigbygget, skal ligge i Ørestad Syd (Ørestads Boulevard 218) tæt på de store naturområder og Naturcenter Amager m.v. Skolen vil være en bydækkende specialskole og vil samarbejde tæt med de i forvejen fire øvrige Kategori 4-specialskoler, som findes i København.

Specialskolen skal have plads til ca. 100 elever. Der er tale om et fuldt skoletilbud med KKFO og idrætshal m.v. Skolen skal kunne imødekomme og mestre alle de krav, som børn og unge på en Kategori 4-specialskole kræver. En Kategori 4-specialskole i København er målrettet elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, nedsat funktionsevne og elever med autisme. På andre Kategori 4 skoler i København er der elever med multiple funktionsnedsættelse, men skolen bygges ikke til disse elever.

Den nye skole med arbejdstitlen 'Specialskolen I Ørestad' skal bygges i perioden 2025-2029 og vil i den mellemliggende periode holde til i pavilloner på Amager ved Sundholm. I skoleåret 2023-2024 vil der være 24 elever, som vokser til 40 elever i skoleåret 2024- 2025, hvorefter den er klar til ca. 100 elever på en hel nybygget specialskole til 2029.

Skolen er en selvstændig skole, men begynder med at være en 'afdeling' under Strandparkskolen, der allerede er en Kategori 4-specialskole i Sydhavnen. Dette er valgt for at styrke den gode start og at den kan ligge i ly med support, den daglige drift og ledelseskapacitet.

På sigt skal skolen opbygges som en selvstændig organisation, der efter nogle år på bagen har et solidt fagligt fundament med stor viden om målgruppen, hvor undervisnings- og fritidspædagogik er tilpasset elevgruppen.

Den kommende skole mangler derfor en KKFO-leder – gerne med specialpædagogisk viden – som har sans for at drive specialskole/KKFO såvel strategisk som pædagogisk i tæt samarbejde med daglig leder og ledelsen på Strandparkskolen.

Du får det pædagogiske ansvar og styrer de daglige opgaver i tæt samarbejde med den daglige leder på den nye skole. Skolelederen på Strandparkskolen vil fortsat de første par år have det overordnede ansvar for skole og KKFO på den nye skole. Du får således mulighed for at præge og udvikle en ny skole sammen med daglig leder og alle skolens interessenter.

Vi forventer, at du

  • har lyst og energi til at være med i opbygningen af helt ny skole
  • er pædagoguddannet og har ledelseserfaring fra fx KKFO, daginstitution, klub eller lignende
  • har eller er i gang med eller ønsker at tage en lederuddannelse
  • er pædagogfaglig ambitiøs på elevers og personales vegne
  • har viden og/eller interesse i special pædagogik
  • har godt kendskab og eller lyst til drift af KKFO på baggrund af love, vedtægter og regler
  • har flair for pædagogiske/administrative processer, som understøtter den fælles kerneopgave
  • er analytisk og kan omsætte data og viden til pædagogisk handling
  • kan understøtte arbejdet med fritidspædagogik og udvikling af børn indenfor målgruppen
  • er tydelig og synlig i hverdagen på skolen
  • har humor og kan lide at grine
  • evner såvel pædagogisk sparring som konfronterende intervention i den pædagogiske praksis
  • er ambitiøs, forandringsorienteret og brænder for udvikling – og vil gå til opgaven med åbent sind og stor nysgerrighed
  • er inddragende i din ledelsesstil og vægter et helhedsorienteret samarbejde
Vi tilbyder

  • at blive leder i en organisation, som skal opbygges fra bunden af med det aftryk, du selv kan bidrage med
  • en ny skole på sigt, hvor du kan være med i processen med denne opbygning
  • en medspillende ledelse og skole/KKFO på Strandparkskolen
  • et ledelsesnetværk med øvrige KKFO-ledelser i område Indre By/Østerbro
  • support fra et administrativt fællesskab og områdeforvaltning
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2023. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere indormation
Vi forventer, at du indgår aftale om besøg eller tager telefonisk kontakt forud for ansøgningsfristen til skoleleder på Strandparkskolen, Torben Højman Jensen, på 2463 5533 eller daglig leder souschef Mikkel Kirkegaard på 5127 5860.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis, dokumentation for erfaring og anbefalinger.

Søg via linket senest fredag den 23. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192636&DepartmentId=23226&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850102

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet