J5 Kongeriget søger 2 kaptajner/kaptajnløjtnanter til Operationsstaben i København (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her har du en unik mulighed for at søge en stilling, hvor du som kaptajn/kaptajnløjtnant får indblik i Forsvarskommandoens ”maskinrum”. Du kommer til at bidrage til operationsplanlægning på det operative og militærstrategiske niveau, og du kommer til at mestre stabsarbejde, og bliver således grundigt klædt på til din videre karriere i Forsvaret.

Om os

J5 Kongerigets fokus er operationer, hovedsageligt relateret til kollektivt forsvar, inden for Kongeriget Danmark og Europa inkl. Arktis, Nordatlanten, Centraleuropa og Østeuropa.
Vores primære opgave er at varetage planlægningsopgaver i relation til Forsvarets nationale og internationale operationer i Danmarks nærområde.
Vi er en sektion bestående af dedikerede kolleger fra alle værn, og i forskellige aldersgrupper. Vi har en høj grad af kollegialt sammenhold, og vi formår at spille hinanden gode, så vores opgaver bliver løst til tiden.
Vores primære skriftlige produkter indeholder militærfaglig rådgivning til det politiske niveau, og derfor skal kvaliteten af produkterne være høj. Derfor bruger vi meget tid på at gennemarbejde vores skriftlige produkter, så de bliver tilpasset den aktuelle agenda på det operative og militærstrategiske niveau.
Der kan i perioder opstå et højt arbejdspres op til en termin for en opgave. Til gengæld er de opgaver vi løser højaktuelle, og omgærdet af politisk bevågenhed, hvilket øger vores motivation for at levere gennemarbejdede produkter til tiden. Omvendt er der også perioder hvor der er mindre travlt, og hvor det vil være muligt at afspadsere eventuelt overarbejde.
For at komme i mål med vores opgaver, er vi afhængige af et veletableret netværk i resten af Forsvaret. Derfor prioriterer vi at pleje vores relationer til andre stabe, styrelser, kommandoer og forbindelsesofficerer i udlandet, hvor flere af disse er fagligt forankret ved J5 Kongeriget.

Om stillingen

denne stilling har du en unik mulighed for som kaptajn/kaptajnløjtnant at få et indblik i Forsvarskommandoens ”maskinrum”. Du vil i stillingen få mulighed for at præge beslutningsprocesser på det operative og militærstrategiske niveau. Du vil derudover få et helhedssyn på Forsvaret, som ellers kan være svært at få på dette niveau, og du vil således blive klædt grundigt på til din videre karriere i Forsvaret.
I stillingen bidrager du til planlægningen af Forsvarets operationer og beredskaber, og du er sammen med dine kolleger ansvarlig for at formulere og konsolidere grundlaget for indsættelse af Forsvarets enheder.

Du leder eller støtter operative planlægningsgrupper, og får derigennem en stor berøringsflade med eksperter fra andre stabe, styrelser og kommandoer. I det daglige har du desuden et tæt samarbejde med Forsvarsministeriet.
Du vil komme til at udarbejde sagsoplæg til Forsvarets Ledelse, og herunder beskrive militærfaglige muligheder og anbefalinger til det politiske niveau.
Du producerer briefinger, håndakter mv. for dine egne sagsområder, som forberedelse til de ugentlige stabsmøder og evt. som støtte til Forsvarets Ledelse.

Om dig

Vi forestiller os at du er udnævnt kaptajn/kaptajnløjtnant, og at du har nogle års erfaring på niveauet fra forskellige stillinger.
Du har en operativ baggrund, hvorfra du har erfaring med planlægning og udførelse af f.eks. luftoperationer eller andre operationer.
Du har ledelseserfaring, og har derigennem tilegnet dig samarbejdsevner, som gør dig i stand til at lede et team af eksperter. Du udstråler personlig autoritet, og har gennemslagskraft nok til at holde retningen gennem et stabsarbejde med modstridende hensyn.
Du er analytisk stærk, og er således i stand til hurtigt at danne dig et overblik over komplekse sager, og du formår dernæst at identificere de afgørende elementer for sagen. Disse elementer er du i stand til at beskrive præcist både i tale og tekst.
Du er indstillet på at tage ved lære af de mange forskelligartede opgaver, som vil ramme dig, og de input du kan få fra dine kolleger.
Du har erfaring fra internationale operationer og eller international stabstjeneste, som har givet dig en bredere forståelse af Forsvarets indsættelser i rammen af en politisk kontekst.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for J5 Kongeriget, Oberstløjtnant Nicolai Stahlfest Møller på telefon +45 728 40482 eller mail FKO-O-CHJ5K@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er 21. juni 2023. Jobsamtaler forventes gennemført i uge 26/27. Stillingen er til besættelse snarest muligt og ikke senere end 1. september 2023.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

"OM FORSVARSKOMMANDOEN - Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
"

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarskommandoen, Holmens Kanal 9, 1060 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183424&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840699

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet