BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger vi en erfaren forskningskonsulent (fuldmægtig eller specialkonsulent) til vores Pre-award team. Teamet ligger organisatorisk på Institut for Statskundskab og skal bidrage til den fortsatte stigning i den eksterne finansiering af vores excellente og samfundsrelevante forskning.
Har du lyst til at arbejde med pre-award på Danmarks største universitet og et af Europas førende samfundsvidenskabelige miljøer? Motiveres du af at yde kvalificeret støtte til dygtige forskere i alle faser af ansøgningsprocessen, fra ide til færdigt projekt? Vil du gerne være en del af en arbejdsplads, som forsker i og uddanner studerende inden for statskundskab, antropologi, sociologi, samfundsfag, psykologi, og økonomi? Så er jobbet som forskningskonsulent noget for dig.
Du bliver en del af et velfungerende team, som består af fire kolleger samt en teamleder.. Teamet refererer til institutleder og den daglige ledelse varetages af teamlederen. De overordnede linjer for Pre-award enhedens videre udvikling fastsættes af en styregruppe med repræsentanter for fakultetet, institutter og teamet.
Teamet er en del af en større satsning på fakultetet og understøtter pt. tre af fakultetets institutter: Antropologi, Statskundskab, og Sociologi, samt det tværfaglige Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS).
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2023.
Arbejdsopgaver
- bidrage til at identificere muligheder for nye, større ansøgninger, og i denne proces være opsøgende over for de relevante forskere og rådgive om udformning af konkrete forskningsansøgninger
- støtte i forbindelse med udarbejdelse af konkrete forskningsansøgninger, herunder budgetlægning, review og kvalitetssikring af ansøgningen
- bidrage til afholdelse af tematiske ansøgningsorienterede workshops for forskerne
- opsamling og opdatering af viden om finansieringsmuligheder
- har en akademisk uddannelse på kandidatniveau, og gerne indenfor et af de samfundsvidenskabelige fag, men det er ikke et krav
- har solid erfaring med udarbejdelse af forskningsansøgninger til nationale og internationale private og offentlige fonde
- erfaring med EU-ansøgninger og/eller praksisnær forskning er en fordel, men ikke et krav
- er faglig stærk, har skarpe analytiske kompetencer og særdeles gode formuleringsevner på både dansk og engelsk
- har flair for tal, da budgetlægning er en integreret del af vores arbejde
- har gode evner til at opbygge relationer med forskere og kolleger fra andre teams
- har lyst til at være en del af et team, samtidig med at du arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk
- kan håndtere mange opgaver på en gang og bevare overblikket og det gode humør i travle perioder op til deadlines
- et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne
- at blive en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg på, hvordan opgaverne skal løses
- at blive en del af et velfungerende team med gode kolleger og god stemning, som også har et godt forhold til forskerne
- engagerede kolleger, som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en venlig, åben og respektfuld omgangstone
- gode faglige og personlige udviklingsmuligheder - såsom kurser og relevant videre- og efteruddannelse, samt medlemskab af DARMA
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet leverer forskning og uddannelser inden for de samfundsrelaterede discipliner antropologi, psykologi, samfundsfag, sociologi, statskundskab og økonomi. Desuden har fakultetet internationale kandidatuddannelser i henholdsvis Global Development, Security Risk Management og Social Data Science. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Institut for Statskundskab er beliggende på KUs campus i centrum af København i lokalerne til det tidligere kommunehospital på Øster Farimagsgade.
Yderligere information om fakultetet findes her, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet og yderligere information om Institut for Statskundskab findes her, Institut for Statskundskab – Københavns Universitet.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Hanne Pernille Andersen på tlf. 35325881, e-mail hanne.andersen@ifs.ku.dk, eller institutleder Nina Græger på tlf. 35337662, e-mail institutleder@ifs.ku.dk.
Ansøgningsproces
Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation elektronisk via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er os i hænde senest den 6. juni 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ugerne 24 – 25.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KU - SCIENCE - NBI, Nørre Campus, Blegdamsvej 17, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159257&DepartmentId=18963&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833165