BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med sekretariatsbetjening, forskerservice og understøttelse af spændende projekter på Institut for Statskundskab (IFS) på Københavns Universitet?
Vi søger en dygtig medarbejder til instituttets sekretariat med tiltrædelse den 1. august 2023 eller snarest muligt derefter. Vi tilbyder et ambitiøst, dynamisk og internationalt arbejdsmiljø med gode muligheder for at tilpasse arbejdsopgaverne efter dine kompetencer.
Arbejdsopgaver
Som vores nye kollega bliver du en del af et team af engagerede medarbejdere i IFS’ sekretariat. Vi løfter en bred vifte af administrative opgaver, der primært understøtter forskning og formidlingsaktiviteter. Vores hverdag er præget af stor alsidighed i opgaveløsningen, og du skal derfor have mod på at kaste dig ud i nye udfordringer, der trækker på både din analytiske, organisatoriske og praktiske sans.
Dine opgaver vil bestå af:
- Sekretariatsbetjening af instituttets ledelse og forskningsgrupper
- Sekretariatsbetjening af mødefora
- Tilrettelæggelse og afvikling af konferencer, seminarer og workshops
- Tilrettelæggelse af tjenesterejser og koordination af ophold for gæsteforskere
- Projektstyring for udvalgte administrative projekter, herunder planlægning og afrapportering
- Udvikling og kvalitetssikring af arbejds- og beslutningsprocesser, herunder manualer og guidelines
- Varetagelse af intern kommunikation samt kommunikation med eksterne interessenter
Vi forventer, at du har en samfundsvidenskabelig. eller anden relevant kandidatuddannelse. Det er en fordel, hvis du kan byde ind med følgende kompetencer:
- Evne til at håndtere mange opgaver og processer sideløbende
- God organisatorisk forståelse og evne til at samarbejde med flere forskellige faggrupper
- Erfaring med planlægning af konferencer, seminarer og workshops i samarbejde med mange aktører og interessenter
- Initiativrig og service-minded
- Omhyggelig og i stand til at bevare roen og humøret i travle perioder
- Gode dansk- og engelskkundskaber i såvel skrift som tale
Du vil blive en del af et mindre team bestående af en sekretariatsleder, en institutsekretær, institutlederens personlige assistent, en forskerstøttemedarbejder, en webmedarbejder, centeradministratorer tilknyttet Center for Militære Studier og Nordisk Institut for Asienstudier, en serviceassistent samt studentermedhjælpere.
Om IFS
IFS har 120 medarbejdere og tilbyder undervisning på bachelor- og kandidatniveau til ca. 2.000 studerende. Der er tradition for, at ledende poster i vores samfund beklædes af statskundskabskandidater, og efterspørgslen på kandidaterne er stor i både den offentlige og private sektor, nationalt og i udlandet. Vores forskning er i verdensklasse og bidrager til det danske samfund på en lang række områder. Forskningen finansieres af danske såvel som internationale og europæiske offentlige og private midler. Læs mere om IFS her: https://polsci.ku.dk/.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. august 2023 eller snarest muligt derefter.
Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten (AC-overenskomsten) med indplacering som fuldmægtig. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Bitten Dalsgaard på tlf. 20402268 / bda@ifs.ku.dk, hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.
Ansøgning
Send os din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk senest fredag den 9. juni 2023, kl. 23:59.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Du kan læse mere om IFS’ kontinuerlige arbejde med at sikre en imødekommende, inkluderende, professionel og respektfuld arbejdskultur i vores ’Code of Conduct’.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159314&DepartmentId=18992&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837482