Hvad er det bedste ved at bo i Frederiksberg - med dine ord?
“Jeg kan godt lide hvor grønt Frederiksberg er. Der er træer plantet ved vejene, grønne busstoppesteder og fine haver og åbne områder med græs og blomster.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Frederiksberg til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Jeg anbefaler ofte Frederiksberg have til mine venner da det er et sted jeg ofte tager hen for at slappe af eller gå en tur.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Jeg bliver ofte beskrevet som glad og smilende og gør mit bedste for at være positiv.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Musik er en stor del af min hverdag og noget der kan gøre mig glad hurtigt. Jeg går ofte ture med musik i ørerne og nyder Frederiksberg.”
Hvem i Frederiksberg vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Jeg vil gerne takke mine søde naboer for at skabe et dejligt fællesskab i ejendommen og for at tage imod min familie med åbne arme da vi flyttede ind.”