Akademikere til Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for sundhedsdata, gode skriftlige kommunikationsevner og lyst til at arbejde med programmering i SAS og T-SQL? Så er du måske en af de kandidater vi søger til Forskerservice.

Om Forskerservice

I Forskerservice er vi med til at sikre gode vilkår for sundhedsforskningen i Danmark ved at vejlede om og give adgang til data fra de nationale sundhedsregistre til forskere. Adgangen til data sker primært via Sundhedsdatastyrelsens Forskermaskine. Desuden udarbejder Forskerservice skræddersyede statistikudtræk i tæt samarbejde med ansøger.

Vi varetager alle leverancer af data fra Sundhedsdatastyrelsen til forsknings- og statistikformål. Vi vurderer ansøgninger, udarbejder dataspecifikationer og tildeler dataadgange. Til dette arbejde er vores primære programmeringsværktøj SAS og T-SQL.

Forskerservice er organisatorisk placeret i afdelingen for Formidling i Sundhedsdatastyrelsen under Sundhedsministeriet. Vi er 25 medarbejdere med meget forskellige kompetencer og uddannelsesmæssig baggrund.

Dit hverdag hos os

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • vurdere ansøgninger om data i forhold til databeskyttelsesreglerne
  • definere dataudtræk eller dataadgange i samarbejde med ansøger
  • danne og tilrettelægge de ønskede dataudtræk ved hjælp af SAS og T-SQL
  • bidrage til justering og udvikling af vores produkter
  • bidrage til forbedring og optimering af arbejdsprocesser.
I Forskerservice arbejder vi tæt sammen. Det gør vi for bedre at kunne udnytte hinandens kompetencer og for at give den enkelte medarbejder mulighed for at arbejde med det, der giver mest mening for ham eller hende. Fordelingen af ovenstående arbejdsopgaver vil derfor til en vis grad afhænge af din profil.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant akademisk baggrund, for eksempel inden for naturvidenskab, samfunds- eller folkesundhedsvidenskab. Du har derudover interesse for og evne til at arbejde med sagsbehandling, programmering og rådgivning.

Herudover forventer vi, at du:

  • har interesse for sundhedsregistre og deres anvendelse
  • har erfaring med databehandling og programmering, gerne erfaring med SAS og/eller T-SQL
  • er serviceminded og god til at kommunikere mundtligt og især skriftligt
  • kan løse flere opgaver ad gangen
  • er ansvarlig og overholder aftaler og deadlines.
  • holder af at samarbejde og dele viden med dine kolleger.


Det vil desuden være en fordel, men ingen betingelse, hvis du har:

  • erfaring fra sundhedsområdet inden for forskning, klinisk eller juridisk regi
  • kendskab til sundhedsregistre
  • bred databaseforståelse
  • kendskab til Power Shell programmering
  • kendskab til lovgivningen på sundhedsområdet.


Vi lægger vægt på, at du er initiativrig, analytisk og grundig, samtidig med at du kan få noget fra hånden. Du skal kunne arbejde selvstændigt såvel som sammen med andre og have lyst til at indgå i et team, der arbejder tæt sammen.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et grundigt introduktionsforløb og relevante kurser efter behov, en familievenlig arbejdsplads og fleksibel arbejdstid.

Sundhedsdatastyrelsen er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Der er tale om en varig stilling på fuld tid.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til chefkonsulent Morten Munk Markussen på telefon 3268 5124 (frem til 14. juli) eller sektionsleder Vibeke Gaardsholt på telefon 2333 5478 (fra 17. juli).

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32 og 33, med tiltrædelse 1. november eller efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sundhedsdatastyrelsen, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170626&DepartmentId=8905&MediaId=2519&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873655

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet